Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen
Januar-juni 1840
Summary
Christine Stampes manus til sine erindringer om Thorvaldsen. Dette er 10. del af i alt 60.
- 46 -
Nu blev der talt meget, om Salig Kongens Begrav[else.][1] [papiret mangler] Thor blev Tilsagt, men undskyldte sig, for sit Been som han havde stødt Neglen af ved en Bielke [paa] Skibet[2] osv. Jeg har endnu kladerne til hans Skrivelse[3] i den Anledning til Oberst[4] ‒ Jacobsen[5] havde gaaet til ham, og da han kom til Nysøe kurerede jeg ham ved at hitte paae at ligge blye under ligge blye under Neglen, kurerede ham, saa den ikke kunde voxe ind som den altid vilde osv, dette ved dr Frost[6], som ofte saae til ham og netop raadte ham til at lade en passe Benet. han har haft lidt [papiret mangler] [forkøl]else engang før, og i den Anledning [hav]de E: [Hornemann][7] [papiret mangler] givet ham en Fontenelle[8], de[nne irriterte[9] Huden og gjorde Foden hoven, som den aldrig før] [papiret mangler]
- 47 -
N 3
havde været ‒ siden har han ladet den flere Gange voxe til, og saa var hevelsen borte, og han lige rask, engang lod dr: Frost ham den Aabne atter ved en klage over Arret da havde den været lukket i 9 Maaneder troer jeg ‒ i Livorno[10] ved Badningen lod han den[11] atter til lukke, og befandt sig i flere Maander Særdeles væl, og blev ikke aabede før han atter fik en god forkiølelse ved Pavens[12] Ankomst til Rom, da de tosede d:ctorer ikke ved andet Raad. – Osv =oooo[13]. nuftres daß ist doch daß schönste der [papiret mangler] ens f [papiret mangler] at hun paapægede [papiret mangler][Hor]nemann havde og
havde været ‒ siden har han ladet den flere Gange voxe til, og saa var hevelsen borte, og han lige rask, engang lod dr: Frost ham den Aabne atter ved en klage over Arret da havde den været lukket i 9 Maaneder troer jeg ‒ i Livorno[10] ved Badningen lod han den[11] atter til lukke, og befandt sig i flere Maander Særdeles væl, og blev ikke aabede før han atter fik en god forkiølelse ved Pavens[12] Ankomst til Rom, da de tosede d:ctorer ikke ved andet Raad. – Osv =oooo[13]. nuftres daß ist doch daß schönste der [papiret mangler] ens f [papiret mangler] at hun paapægede [papiret mangler][Hor]nemann havde og
paa den Tid undersøgt hans Brøst og fundet at
x x der var en feil, det samme havde Lægerne sagt
i Rom for 20 Aar siden ‒ og at de uden videre havde sagt det til Thorv:, giorde at han tidt troede han feilede noget, hvor han ellers ikke vilde have ligget mærke [til]
[papiret mangler] det, thi jeg har aldrig kiendt et Menneske med et saadan Vælbefindende, saa stærk, og som i sit [liv]
[papiret mangler] har lidt mindre af legemlige lidelser en[d] han ‒ 2 à 3 Gange har han haft Tandpine, og det ved en Mærk[værdig]
[papiret mangler] Begivenhed, og en Snue eller Hoste troede han altid noget meget betænkelig[. “De]
[papiret mangler] kan t[roe det bliver min død,”]
[papiret mangler] sagde han saa
[papiret mangler] endnu[.]
[papiret mangler]
I begyndelsen af Januar begyndte Thor
Intoget i Jerusalem NB:
D. 12 Januar[14] reiste vi til Byen, Thorvaldsen havde [ved] fr: Re[d]sted[15] skrevet et par Ord til Thiele[16] om at faae Plads for at see Begravelsen[17] fra Charlottenborgs vinduer[18], for ham og den Stampiske Famille, han meente at have et Værelse derværende mod Gaden ovenpaa, som tilhørte ham[.] hr Thi:[19] lod ham sige ved fr: R:[20] at han[,] Thorvaldsen[,] havde ingen saadan at disponere over, thi Thor meente var hele Academiets, og sv ‒
d. 15de Saae vi Taaget[21], eller rettere saae det ikke, thi det var for langt [fra] og for højt (vi kom nemlig dog til at see det fra Charlottenborg thi Thor giorde Anstalter, skiønt han var fornærmet over Th’s[22] liden attention som altid (sagde han) vilde være eene herre paa Charlottenborg; hvor han dog troede lige saa godt at kunne disponere over Pladsen paa ved en saadan leilighed; dog det var ham især føleligt, da det var første gang han havde Leilighed at vise os, nogen Giæstfrihed hos hvem han nu alt havde nydt den i 8 Maaneder[.] Hr Thi[e]le, var og saa Galant næsten med Mag[t] at [slæbe Thorvaldsen] [papiret mangler] fra os [ind i] sine Værelser[23] hvorfra han [sagde]
d. 15de Saae vi Taaget[21], eller rettere saae det ikke, thi det var for langt [fra] og for højt (vi kom nemlig dog til at see det fra Charlottenborg thi Thor giorde Anstalter, skiønt han var fornærmet over Th’s[22] liden attention som altid (sagde han) vilde være eene herre paa Charlottenborg; hvor han dog troede lige saa godt at kunne disponere over Pladsen paa ved en saadan leilighed; dog det var ham især føleligt, da det var første gang han havde Leilighed at vise os, nogen Giæstfrihed hos hvem han nu alt havde nydt den i 8 Maaneder[.] Hr Thi[e]le, var og saa Galant næsten med Mag[t] at [slæbe Thorvaldsen] [papiret mangler] fra os [ind i] sine Værelser[23] hvorfra han [sagde]
- 48 -
N 3
man saae det bedre uden at tilbyde os det skiønt han vi[d]ste at Thor havde inviteret os til sig, og han plagede ham meget om at drikke the hos sig, dog Thor, listede sig strax væk, og kom til sine Giæster tilbage, og da alt var forbie gik vi ned til ham hvor han havde ladet Konen[24] sørge for Aftensmad og The ‒ og fleere Venner kom endnu til osv[.]
man saae det bedre uden at tilbyde os det skiønt han vi[d]ste at Thor havde inviteret os til sig, og han plagede ham meget om at drikke the hos sig, dog Thor, listede sig strax væk, og kom til sine Giæster tilbage, og da alt var forbie gik vi ned til ham hvor han havde ladet Konen[24] sørge for Aftensmad og The ‒ og fleere Venner kom endnu til osv[.]
d. 31 Jan: 1840 forlode vi atter Byen[25], og her ude begyndte vore Vinter fornøielse og mange Kanefarter og Turer over Stranden til Lindersvold[26] osv giorde jeg og Thorvaldsen og det morede ham meget; han arbeidede paa Toget til Golgatha[27] og Intoget i Jerusalem[28]. og saaledes gik Jan: Fb: og Marz hvor Thor Af og til var i Byen[29], der lod han Udføre i stort 3 Alen Høi begge friserne x[30][.]
[Her var vi ogsaa][31] N 4 d 8de Marz paa hans romerske fødselsdag[32] den dag han kom første gang til Rom en Dag han havde foregivet, da frue Humbolt[33] ende[lig] vilde vide hans Fødselsdag, som han virkelig ikke vi[d]ste dengang[34]. D. 8 Marz 1840[35] Gik jeg med en Veninde, Kl. 6 om morgenen til Scharlottenborg, lod hemmelig alle de leiede Møbler Bringe ud af hans Sahl og dagligstue, og satte i stedet for, en Stor Kasse med[36] sine Stoele i Sahlen, og en stor Sopha med 6 Stoele i dagligstuen, alt sammen betrukket med Broderie som 30 damer af hans vælyndere havde Broderet, det var alt i Pompejansk Smag kopieret efter de Antike [va]ser. jeg havde [papiret mangler] d. 20 Ap: 1840[37] kom han med F. Stampe[38] og Hr: Gandill[39] herud til min Fødselsdag, og den kiere Mand havde en heel deel Presenter med til mig, Blandt andet en stor Marsepantærte[40], med Basrelieffer paa, som forestillede Hans Byste[41] paa en Piedestal, som Engle bekrandsede[.] en Lybekker havde sendt ham den, en heel Samling, af Kob[b]ere af Gmelin[42], og den Boisereske samling[43], som væl ikke var Complet, men som Hr. Møller[44] lovede naar hans Kaabere[45] bleve Ordnede, at ville see at finde de Manglende. ‒ en Ring[46] gav han mig, som jeg senere gav til fr: M[47]: da jeg selv fik saa mange baade Antike og ikke antike, 11 i Alt, blandt diße især een[48] som er mig kierere en[d] dem alle, da han selv har baaret den paa Fingeren i hen imod 30 Aar, ‒ kort det vigtigste
[Her var vi ogsaa][31] N 4 d 8de Marz paa hans romerske fødselsdag[32] den dag han kom første gang til Rom en Dag han havde foregivet, da frue Humbolt[33] ende[lig] vilde vide hans Fødselsdag, som han virkelig ikke vi[d]ste dengang[34]. D. 8 Marz 1840[35] Gik jeg med en Veninde, Kl. 6 om morgenen til Scharlottenborg, lod hemmelig alle de leiede Møbler Bringe ud af hans Sahl og dagligstue, og satte i stedet for, en Stor Kasse med[36] sine Stoele i Sahlen, og en stor Sopha med 6 Stoele i dagligstuen, alt sammen betrukket med Broderie som 30 damer af hans vælyndere havde Broderet, det var alt i Pompejansk Smag kopieret efter de Antike [va]ser. jeg havde [papiret mangler] d. 20 Ap: 1840[37] kom han med F. Stampe[38] og Hr: Gandill[39] herud til min Fødselsdag, og den kiere Mand havde en heel deel Presenter med til mig, Blandt andet en stor Marsepantærte[40], med Basrelieffer paa, som forestillede Hans Byste[41] paa en Piedestal, som Engle bekrandsede[.] en Lybekker havde sendt ham den, en heel Samling, af Kob[b]ere af Gmelin[42], og den Boisereske samling[43], som væl ikke var Complet, men som Hr. Møller[44] lovede naar hans Kaabere[45] bleve Ordnede, at ville see at finde de Manglende. ‒ en Ring[46] gav han mig, som jeg senere gav til fr: M[47]: da jeg selv fik saa mange baade Antike og ikke antike, 11 i Alt, blandt diße især een[48] som er mig kierere en[d] dem alle, da han selv har baaret den paa Fingeren i hen imod 30 Aar, ‒ kort det vigtigste
- 49 -
N 6
af Alt var at han giorde et nydelig Basrelief, : Jupiter som bønfaldes af Diana[49] om at turde hellige sig til Jagten, dette vilde han lade giøre I Marmor til mig hvilket nu skal være skeet, i det min[d]ste sagde han mig at have ladet det giøre i Rom 1841 i August ‒ og den skulde komme hiem til mig ved første Sending af hans Sager[50][.] Frisen [i] stor ud fordrede megen tilsyn i Kiøbenhavn og imidlertid Maatte Thor af og til til Byen, d. 29 April 1840[51] blev min Søn Holger[52] Confirmeret, og Thor reiste til Byen med os, og var i Kirke med os, og til Midag hos Bæstemoder[53], hvor den kiere gamle Kone, og hendes Søn Fritz[54], der som og saa Car[l][55] [papiret mangler] holdt grumme meget at Thorv: aldrig vi[d]ste hvor godt de vilde giøre ham det, og det glædede hen[de] saa meget at see hvorledes hendes Østers[56] smagte ham, og han har ofte sagt siden, som den gang at han aldrig h[avde] [papiret mangler] seet saa udmærkede, som de vare, og han havde aldrig spist saa mange, jeg troer det var 40. ‒ [Da] [papiret mangler] vi reiste til Italien giorde den kiere Moder ham selv en Reise Pung[57], og han brugte den stedse[.] [papiret mangler] Beqvemhed, og en [xxxx] eller os[xx] [xxx]dte han altid [papiret mangler] meget betænkelig [papiret mangler] død lagde han saa [papiret mangler] ha [papiret mangler][.]
Midt i May 1840 ‒
Nu begyndte man at tale om Majestætens Sølv brølup[58] og alle damerne i Landet, vare beskieftigede med at vise deres hengivenhed[;] nogle broderte Puder, nogle fod tepper, andre spant til Theduge osv osv[.] kort, Frue Amtmandinde Neergaard[59] og jeg fik det Indfald at ville Giøre en Kakkelovn’s Skierm, og vi fik Thor, til at hielpe os[.] Planen var saaledes[60], Thor Componerte et nyt Basrelief, Kierlighed og sundhed[61], ([“]thi hvad kan man bedre ønske hende,[”] sagde Thorvaldsen[.] kort vi syede det danske Vaaben med Schneiller[62], og Perler og sølv og Staael, og det heele lykkedes ret godt (: man seer den endnu i hendes Majestæts Odienzgemack[63] :) der til fik vi ØhlenSchlæger[64] til at giøre [et Digt[65] som følger][66] [papiret mangler]
af Alt var at han giorde et nydelig Basrelief, : Jupiter som bønfaldes af Diana[49] om at turde hellige sig til Jagten, dette vilde han lade giøre I Marmor til mig hvilket nu skal være skeet, i det min[d]ste sagde han mig at have ladet det giøre i Rom 1841 i August ‒ og den skulde komme hiem til mig ved første Sending af hans Sager[50][.] Frisen [i] stor ud fordrede megen tilsyn i Kiøbenhavn og imidlertid Maatte Thor af og til til Byen, d. 29 April 1840[51] blev min Søn Holger[52] Confirmeret, og Thor reiste til Byen med os, og var i Kirke med os, og til Midag hos Bæstemoder[53], hvor den kiere gamle Kone, og hendes Søn Fritz[54], der som og saa Car[l][55] [papiret mangler] holdt grumme meget at Thorv: aldrig vi[d]ste hvor godt de vilde giøre ham det, og det glædede hen[de] saa meget at see hvorledes hendes Østers[56] smagte ham, og han har ofte sagt siden, som den gang at han aldrig h[avde] [papiret mangler] seet saa udmærkede, som de vare, og han havde aldrig spist saa mange, jeg troer det var 40. ‒ [Da] [papiret mangler] vi reiste til Italien giorde den kiere Moder ham selv en Reise Pung[57], og han brugte den stedse[.] [papiret mangler] Beqvemhed, og en [xxxx] eller os[xx] [xxx]dte han altid [papiret mangler] meget betænkelig [papiret mangler] død lagde han saa [papiret mangler] ha [papiret mangler][.]
Midt i May 1840 ‒
Nu begyndte man at tale om Majestætens Sølv brølup[58] og alle damerne i Landet, vare beskieftigede med at vise deres hengivenhed[;] nogle broderte Puder, nogle fod tepper, andre spant til Theduge osv osv[.] kort, Frue Amtmandinde Neergaard[59] og jeg fik det Indfald at ville Giøre en Kakkelovn’s Skierm, og vi fik Thor, til at hielpe os[.] Planen var saaledes[60], Thor Componerte et nyt Basrelief, Kierlighed og sundhed[61], ([“]thi hvad kan man bedre ønske hende,[”] sagde Thorvaldsen[.] kort vi syede det danske Vaaben med Schneiller[62], og Perler og sølv og Staael, og det heele lykkedes ret godt (: man seer den endnu i hendes Majestæts Odienzgemack[63] :) der til fik vi ØhlenSchlæger[64] til at giøre [et Digt[65] som følger][66] [papiret mangler]
- 50 -
N 7
og nu d. 19de May 1840[67] reiste vi til Byen og d. 22[68], vare vi først om Morgenen hen at see et Skib løbe af stabelen derfra kiørte vi Hiem og maatte Klædes i al fart, og saa alt Kl: 5 ‒ eller 4 til den store Cuur ‒ hvor Majestæten sagde mig en smuk Compliment for Skiermen; ved Ballet sagde Hendes Majestæt til Thorv. at hun vilde dandse med ham[,] det var lige som man gik til bords ‒ nu dandsede Deres Majestæter en Polonaise[69] sammen efter Bordet, og Thor, sagde mig, [“]jeg maae vist have hørt feil, de ved jeg er lidt døv[,”] (: som han foresten kuns een gang var for en Maanestid) han gik daglig ud at svømme naar han var her ude, og han var selv forundret over at det lykkedes ham saa godt efter i saa mange Aar ikke at have øvet sig (: han havde ikke Svømmet siden engang han havde Giort en Landtuur[70] med Rauch[71], og Humbolts[72] samt andre Herrer og Dammer[.] det var hvor der var en Søe i Nærheden han og Rauch’s gik ud og badede sig, og blev nu meget forskrækket over at see Sælskabet komme efter dem, og endnu meere at blive opfordret til at vise deres kunst i Svømning[73] som Thor: var Mester i; dog da de ønskede at see os, kunde vi jo sagtens vise os; og der kan jeg huske at frue Humbolt[74], den Preusiske Ministers[75] kone[,] stod med Lorgnetten[76], og saa paa os og aploderede os :)[.] efter een af oven nævnte Svømninger paa Nysøe, blev han pludselig døv, og det varede længe, thi da han kom til Byen og spurgte Professor Bang[77], hvad
og nu d. 19de May 1840[67] reiste vi til Byen og d. 22[68], vare vi først om Morgenen hen at see et Skib løbe af stabelen derfra kiørte vi Hiem og maatte Klædes i al fart, og saa alt Kl: 5 ‒ eller 4 til den store Cuur ‒ hvor Majestæten sagde mig en smuk Compliment for Skiermen; ved Ballet sagde Hendes Majestæt til Thorv. at hun vilde dandse med ham[,] det var lige som man gik til bords ‒ nu dandsede Deres Majestæter en Polonaise[69] sammen efter Bordet, og Thor, sagde mig, [“]jeg maae vist have hørt feil, de ved jeg er lidt døv[,”] (: som han foresten kuns een gang var for en Maanestid) han gik daglig ud at svømme naar han var her ude, og han var selv forundret over at det lykkedes ham saa godt efter i saa mange Aar ikke at have øvet sig (: han havde ikke Svømmet siden engang han havde Giort en Landtuur[70] med Rauch[71], og Humbolts[72] samt andre Herrer og Dammer[.] det var hvor der var en Søe i Nærheden han og Rauch’s gik ud og badede sig, og blev nu meget forskrækket over at see Sælskabet komme efter dem, og endnu meere at blive opfordret til at vise deres kunst i Svømning[73] som Thor: var Mester i; dog da de ønskede at see os, kunde vi jo sagtens vise os; og der kan jeg huske at frue Humbolt[74], den Preusiske Ministers[75] kone[,] stod med Lorgnetten[76], og saa paa os og aploderede os :)[.] efter een af oven nævnte Svømninger paa Nysøe, blev han pludselig døv, og det varede længe, thi da han kom til Byen og spurgte Professor Bang[77], hvad
- 51 -
N 8
hvad [han] skulde giøre, satte denne ham Spanske Fluer[78], og jeg veed ikke hvad, dog det hjalp ikke[.] han kom døv tilbage, saa kaldte vi dr: Frost[79], denne undersøgte Øret, og erklærede strax at han blodt skulde sprøites da der havde noget stoppet Øret, dette blev giort, og strax havde han sin hørelse igien, saa han ret var siæleglad, og sagde[: “]saa kunde Bang have skaanet mig for det dumme Plaster[”], som altid er iriterte hans hud umaadelig; ‒ men for at komme paa Æren der var ham tiltænkt, saa fortrød han alt, at have sagt mig det thi det var som et slags Prall dersom der intet blev af og vilde have mig til at gaae hiem da det alt var sildig[80] hvorpaa jeg sagde[: “]Nei, paa ingen Maade, enten de nu har hørt ret eller Galt, saa bliver vi saa længe Herskabet, endnu er her[”]; og han var nu nød til at blive, nu kom Herskabet lige forbie, og Kongen[81] sagde til Thorv: [“]naar vi har giort omkredsen bringer jeg Dem Droningen[82],[”] og det skedte, da Majestæten havde spadseret en gang Omkring, lagde Kongen Droningens Haand i Thorvaldsens og han førte saaledes Droningen en gang omkring i Sahlen, og trods sine 72 Aar[83] saae han prægtig og Graziøs ud, og hun var deilig ‒ osv osv[.] I anledning af Sølv Bryluppet, giorde han en Medallie forestillende Amor og Hymen[84] beskieftigt med at samen binde 2 Fakkler, med G[u]irlander, denne ud førte Hr: Medaillør Christensen[85], Den 4de Juni[86] kom Schouws[87] til Nysøe[.] nu blev der talt meget om Kroningen[88], Thorvaldsen ligeledes og Andersen[89] ligeledes[.] denne første talte meget begeistret om de Spanske Dandsere, og jeg som ikke nøiedes
hvad [han] skulde giøre, satte denne ham Spanske Fluer[78], og jeg veed ikke hvad, dog det hjalp ikke[.] han kom døv tilbage, saa kaldte vi dr: Frost[79], denne undersøgte Øret, og erklærede strax at han blodt skulde sprøites da der havde noget stoppet Øret, dette blev giort, og strax havde han sin hørelse igien, saa han ret var siæleglad, og sagde[: “]saa kunde Bang have skaanet mig for det dumme Plaster[”], som altid er iriterte hans hud umaadelig; ‒ men for at komme paa Æren der var ham tiltænkt, saa fortrød han alt, at have sagt mig det thi det var som et slags Prall dersom der intet blev af og vilde have mig til at gaae hiem da det alt var sildig[80] hvorpaa jeg sagde[: “]Nei, paa ingen Maade, enten de nu har hørt ret eller Galt, saa bliver vi saa længe Herskabet, endnu er her[”]; og han var nu nød til at blive, nu kom Herskabet lige forbie, og Kongen[81] sagde til Thorv: [“]naar vi har giort omkredsen bringer jeg Dem Droningen[82],[”] og det skedte, da Majestæten havde spadseret en gang Omkring, lagde Kongen Droningens Haand i Thorvaldsens og han førte saaledes Droningen en gang omkring i Sahlen, og trods sine 72 Aar[83] saae han prægtig og Graziøs ud, og hun var deilig ‒ osv osv[.] I anledning af Sølv Bryluppet, giorde han en Medallie forestillende Amor og Hymen[84] beskieftigt med at samen binde 2 Fakkler, med G[u]irlander, denne ud førte Hr: Medaillør Christensen[85], Den 4de Juni[86] kom Schouws[87] til Nysøe[.] nu blev der talt meget om Kroningen[88], Thorvaldsen ligeledes og Andersen[89] ligeledes[.] denne første talte meget begeistret om de Spanske Dandsere, og jeg som ikke nøiedes
- 52 -
N 9
med hans: [“]deilig[”], og [“]O[”]! ‒ bad ham give mig en Idee om dem paa Tavlen og der fik vi det deilige lille Basrelief en Bacant og Bacantinde[90] N, [(]jeg vil her lade følge tegning af hvert Arbeide efterhaanden som de ere frem staaede :) og da han selv synes det endnu ikke var udtryksfuld nok, giorde Han atter en Bacant og Bacantinde N 2. ‒ Ved en Diner her paa Nysøe som i disse dage blev givet forfattede Hr Andersen[91] medfølgende Vise[92] som blev Sungen ‒
med hans: [“]deilig[”], og [“]O[”]! ‒ bad ham give mig en Idee om dem paa Tavlen og der fik vi det deilige lille Basrelief en Bacant og Bacantinde[90] N, [(]jeg vil her lade følge tegning af hvert Arbeide efterhaanden som de ere frem staaede :) og da han selv synes det endnu ikke var udtryksfuld nok, giorde Han atter en Bacant og Bacantinde N 2. ‒ Ved en Diner her paa Nysøe som i disse dage blev givet forfattede Hr Andersen[91] medfølgende Vise[92] som blev Sungen ‒
I Kiøbenhavn havde der været giort adskillige tegninger til en Medallie[93] der skulde præges i Anledning af Thronbestigelsen, Thorvaldsen havde været, til The hos droningen[94], og der kom alle tegningerne frem, og droningen stemte for at vælge Thorvaldsens osv ‒ her ude fortalte jeg Thor: at der var nogen der fandt at den figur han der til havde Modeleret, var altfor Ydmyg, og havde egentlig en fortvivlet Stilling, den ligger paa Knæe og hever Hænderne mod himlen og da jeg paastod der var noget i Bemærkningen, blev Thorv: vred, dispyterte mig imod og tegnede mig en fortrinlig Stilling, hvoraf jeg endnu haver Tegningen[95] og maatte erkiende hvor meget meere denne tegnede stilling, udtrykte Fortvivlelse[.]
Ligeledes følger[96][:]
Ligeledes følger[96][:]
Facts
PDFJanuar-juni 1840
46, 47, 48, 49, 50, 51, 52
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 10.
Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 10.
OBS Dokumentet er også udgivet i Arkivet, Thorvaldsens Museum. Her findes den senest opdaterede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
H.C. Andersen
Ole Bang
Caroline Amalie
Christen Christensen
Christian 8.
Frederik 6.
Christian Frederik Frost
Wilhelm Friedrich Gmelin
Gregor 16.
Christian Ove Haxthausen
Emil Hornemann
Caroline von Humboldt
Wilhelm von Humboldt
Johan Peter Jacobsen
Ludvig Müller
Johan Ferdinand de Neergaard
Adam Oehlenschläger
Christian Daniel Rauch
J.F. Schouw
Susette Schouw
Christine Stampe
Henrik Stampe
Holger Stampe-Charisius
Just Mathias Thiele
Bertel Thorvaldsen
Ole Bang
Caroline Amalie
Christen Christensen
Christian 8.
Frederik 6.
Christian Frederik Frost
Wilhelm Friedrich Gmelin
Gregor 16.
Christian Ove Haxthausen
Emil Hornemann
Caroline von Humboldt
Wilhelm von Humboldt
Johan Peter Jacobsen
Ludvig Müller
Johan Ferdinand de Neergaard
Adam Oehlenschläger
Christian Daniel Rauch
J.F. Schouw
Susette Schouw
Christine Stampe
Henrik Stampe
Holger Stampe-Charisius
Just Mathias Thiele
Bertel Thorvaldsen
Den omtalte fontanelle blev i øvrigt åbnet og lukket flere gange af forskellige læger og var årsag til en hed lægedebat Om årsagen til Thorvaldsens død.
Her skal muligvis indsættes følgende passage skrevet i højre margen på den anden led: “nuftres daß ist doch daß schönste der [papiret mangler] ens f [papiret mangler] at hun paapægede [papiret mangler].”
Teksten er dog beskadiget og indvisningstegnet mangler.
Se Kunstakademiets boliger.
Fødselsdagen 8.3.1840 blev fejret i København, som det fremgår her.
Se mere om Thorvaldsens fødselsdag i brev af 8.6.1830.
Der er antagelig tale om Frederik/Fritz August Gandil (1815-1886), der var officer i søværnet, senere lodsinspektør i Dragør og generalkrigskommissær.
Gaven fra Thorvaldsen har højst sandsynlig været Johann Nepomuk Strixners litografier efter nogle af disse malerier.
Se evt. også emneordet om samlingen.
Ludvig Müller var på dette tidspunkt gået i gang med at katalogisere Thorvaldsens samlinger, som skulle indgå i det kommende museum. Heriblandt samlingen af kobberstik, der først skulle ordnes, før Stampe kunne få de manglende fra den boisseréeske samling – som det fremgår af det følgende.
Om det nogensinde blev til noget, er uvist.
Se evt. referenceartikel Thorvaldsens slangering – en drillepind.
Skærmen opbevares i dag på herregården Gunderslevholm, læs mere om dens historie her.
Digtet fulgte med kakkelovnsskærmen, jf. ovenfor.
I dette tilfælde må Thorvaldsen have fået et sådant plaster på øret.
Sølvbryllupsmedaljen, hvor Amor og Hymen, A453, var motivforlægget, blev dog ikke udført af Christensen – sådan som Stampe hævder her. Denne medalje blev i stedet præget af medaljøren F.C. Krohn.
I stedet udførte Christensen en medalje, F25, i anledning af Prins Frederik (7.) og prinsesse Mariane Caroline Charlottes bryllup 1841.
Til denne medalje var motivforlægget en anden version af Thorvaldsens Amor og Hymen, nemlig A452.
Stampe forveksler antagelig de to relieffer.
Se evt. Om tilblivelsen af to Thorvaldsenmedailler og deres symbolindhold for mere herom.
Sangen omtaler de tre nyproducerede relieffer, som just er omtalt af Stampe her: A357, A358 og A453.