Marts 1844

- 303 -

 næste Morgen[1] lod jeg spørge til ham[2], og han svarede paa en lille Lap Papir med Blyant at Beenet ikke giorde synderlig ondt, men han vilde dog blive hiemme for Veiret skyld men næste Dag skulde han komme til mig, nu tog jeg efter Midag hen til ham med min Loterie Pose, og Tieneren[3] siger mig at Confrensraaden[4] vil paa Comedie, saa lader jeg vognen vente, og paa mit[: “]har De ikke skrevet

- 304 -

53
mig De vilde blive hiemme?[”] [“]Jo jeg troer det var det klogeste, dog det er saa kiedelig her hiemme Allene, og jeg vidste at De var ikke væl, dog bliver De her, saa er det saa meget des bedre thi jeg er, i daarlig Humør,[”] nu sendte jeg min Vogn hiem, og jeg mærkede snart at Thorv havde haft, lidt Ærgrelse og trængte til at udtale sig og efter han havde givet lidt ondt fra sig, saa begyndte jeg at spille, og efter kort tid fik han en Terne, en Quaterne[5] osv ‒
Dette oplivede ham, dog jeg havde næsten fordervet det heele, thi nu var hans Held for stoer, og han saae mistroisk paa mig[: “]gaaer det og virkelig rigtig til?[”] nu lader jeg som jeg blev vred, og siger: [“]tyv tænker værmand stieler, og fordie han ikke giør sig en samvitighed af at snyde mig, saa troer han jeg ikke er bedre,[”] og jeg raaber kiekt Tallene op, siger[: “]mig, synes han er altid den vindende[,”] osv. ‒ osv ‒ kort jeg spiller saa godt min Rolle, at han svarer[: “]nu nu lille Mutter[6] bliv ikke vred, jeg tænkte blodt, at hun vilde maaskee lade mig vinde for at fordrive mine Griller,[”] ‒ [“]jo vist, det skal de rigtig nok ikke troe at jeg skulde skade mig selv, især efter at de i Aftes saa svært trak mig op,[”] osv osv, kort jeg

- 305 -

54
blev forsigtigere den øvrige deel af Aftenen, og det endte med at Thorv: deels med spillet, og deels med mit drillerie, og skienden samt hvad vi talede om, var i det beste Humør af Værden, og sagde mig næste Dag han havde sovet fortreffelig og hvad han havde sat sig i Hovedet (han var saa let Mistroisk) det var nu for svunden og han tænkte ikke meere derpaa[.] det var om Torsdagen[7], om Fredagen d. 22[8] kom Frue Raben[9] og jeg med Vognen og hentede ham til Midag, som sed vanlig, NB: om formidagen havde Hr: Hartmann[10] bragt ham en Billet til Studenternes Consert[.] fr. Raben, gav mig ogsaa et par, saa vi 3 Mand stærkt, efter Bordet, tog til Conserten[.] vi kom til at sitte hos Pf. Clausen[11], og morede os godt, Clausen sagde noget til Thorv: om at komme til en fete der skulde være Næste dag[12], dog Thor: forstod ikke hvad og hvor det var, og sagde derfor at han var bedet ud til Kierulfs[13][.] det var til den fete hvor Høien[14] talte om ham[.] efter Conserten vilde jeg han skulde tage hiem med mig, dog jeg maatte deri mod tage til ham[, “]thi de kan troe Niels[15] bander mig nok; at han saa ofte skal kiøre mig hiem; og det er saa glat, at gaae hiem[”], Næste Morgen[16] skulde vi giøre, nogle Besøg samen, det var om Løverdagen[17], og jeg blev meget forundret over at møde ham paa Kongens Nyetorv i fuld pu[d]s med Ordner og Stierner[18] paa, nu sagde han mig at han skulde

- 306 -

til Kronprinsen[19], og da jeg skulde til Daneskiold[20] tog han mig under Armen, og vi bleve enige om at han der skulde hente mig efter Odiensen; han gik meget stærk af frøgt for at komme for sildig, og alt som han gik, ud øste han sin Harme over en hvis Mand[21], som han var meget Opbragt paae, og han fortalte mig nu hvorledes samme Mand havde været hos ham om fredagen[22], og han havde fortalt at Kronprinsen var kommet[23], og Thorv: spurgte ham om de skulde gaae derhen Inkorpus, men dette sagde Thiele[24] de pleiede ikke at giøre, [“]ja for jeg vil ikke være paatrængende, men jeg vil helderikke forsømme min Pligt; gaaer de der?[”] [“]Nei,[”] [“]ja saa behøver jeg væl helderikke?[”] [“]Nei,[”] svarede Thiele, og nu om Løverdag Morgen[25] kommer samme, med et langt Papir skreven af Thieles haand, og underskrevet af Kronprinsen, og melder Thorv: at Wallich[26] havde faaet de Værelser paa Charlotten[borg][27] som Portraitmaler Jensens[28] søgte at faae, Thorv: sagde strax: [“]jeg under Wallich dem, men den stakkels frue Jensen[29] med de 8 Børn hende giør det mig ondt for[”]; nu spørger han Thiele om han har være hos Kronprindsen? og Thiele svarer han er blevet kaldet, [“]og mig synes Confr: burde gaae derhen, det er dog skik og Brug,[”] [“]og Igaaer sagde de Jeg skulde ikke gaae,[”] [“]nei Hr Confr: tvert imod jeg raadte dem til at gaae[”] osv. ‒ nu blev Thorv: umaaderig vred, og spurgte Thiele om han troede han var fuld, saa at han ikke vi[d]ste hvad han selv hørte og sagde? osv osv kort Thor: skieldte og saa klædte han sig gesvint paa, og gik hen til Cronprindsen; og under veis fortalte han mig al dette, tillige med at Thiele, blodt havde villet forhindre ham i at gaae dagen tilforn, for selv først, og strax at faae

- 307 -

56
det efter hans Ønske med disse Værelser, [“]jo han er slue, han og Koch[30], de vil nok komme frem thi de ved at gaae, Krog Veiene, aldrig han spørger mig om det minste ved Akademiet nei han er den Eeneste regierende,[”] (og kort tilforn havde Kammerfr:[31] sagt mig, at fr Jensen havde været hos hende, og at hun havde givet hende saa godt haab da Wallich havde sin heele Pension og intet Atelie brugte, osv ‒ jeg fortalte hende nu at fr J: havde mødt Koch i forgemaket, og han havde sagt til hende at var det for at søge om de Værelser, saa kunne hun lige saa godt vende om, thi der var saa mange som søgte dem, og blandt andre og paa hendes: at hun ikke troede at en saa dan rig Mand vilde gaae dem i Veien, svarede han: [“]jo jeg betaler 800 Rd[32] i huusleie,[”] [“]ja saa maa de væl og have dem, naar de kan det give dem gientagne sum, i det samme blev hun kaldt ind,[”] og all dette Snak med Koch. samt Haab og frøgt havde bragt hende i saa dann Afeckt at hun foran Majesteten[33] brast i Graad, og Kongen var saa mageløs fortreffelig, og Naadig og God mod hende, talte trøstende Ord til hende, og sagde[: “]skiønt det blodt kommer an paa min Søn, saa skal jeg tale paa det beste for Dem[,”] osv ‒ dette fortalte jeg fr W.[34] som sagde mig at ogsaa Droningen intereserte sig for fr Jensen, men fr: W: vilde slet ikke troe at Koch havde sagt det, thi hun havde talt til ham derom for nogle dage siden, og da hun havde sagt ham hendes Mening, var han meget forundret over at hun vi[d]ste saa god besked der bland Academiets Locale og Personer og forsikkrede at han var ganske af hendes Naades mening: [“]ingen burde have det uden fr: Jensen[.”]

- 308 -

57
[“]Det kalder jeg Hoffmann[35]: strax at kunde sadle om, og lade, som han var af samme Mening som de høie) og Wallich har dog sagt mig at Koch og Thiele vare de, der havde raadet Ham at skrive til Kronprinse før denne kom hertil, og Koch var og den første som bragte mig Efteretningen[,”] sagde W: (Thiele skulde nok imidlertid til Thorvaldsen og melde det, saa han kunde ikke strax inhøste sin Tak for god Hielp :) kort efter oven staaende havde jeg ogsaa troet at fr Jens havde faaet Værelserne, og blev meget forundret, og Thorv:s vrede paa Thiele smittede mig, thie jeg fandt, som andre have fundet, at der intet her ved hastede saa meget at de behøfte at forlange det, før Kronprinsen kom i forsamlingen[36] og saa kunde enhver sige sin Mening, og hans Kongelige høihed kunde da vælge hvem han fandt værdigest ‒ Men nu var det gaaet anderledes til, og jeg imin Harme brød strax ud med det for Danneskiold og fortalte heele Historien, som Thorv: nys havde sagt mig den, idet samme kommer Thorv: tilbage han havde ikke fundet Kronprinsen hiemme, nu fort sætter jeg min Historie, men mærker paa Thorv, at det ikke var ham ret, og han trækker mig i kiolen og siger hen i Vinduet til mig[: “]det er dog forbandet at hun ikke kan tie, nu kan han jo strax bringe det op til Kongen, og saa troer de jeg er misfornøiet dermed,[”] her paa siger jeg høit jeg havde hørt det paa Kongens nytorv osv ‒ og dreier af, thi Danneskiold skulle til Kongen, Thor dispyterte endnu en stund med Grevinden[37] om hendes Heste Smag, som var for de lange osv[.]

- 309 -

58
Neppe var vi gaaet derfra før han sagde mig: [“]giør mig den Tieneste ikke at tale om den Historie og lad, som de ikke vi[d]ste den, thi de troer dog strax det kommer fra mig; og mig kan de giøre for hvad de vil, jeg vil ikke bryde mig om det minste mere[”]; ‒ nu gik vi til Træskoe[38] men fandt ham ikke hiemme, og saa spurgte vi til Øhlens:[39] som heller ikke var hiemme[,] der fra til Ernst Mayer[40], som strax modtog os med den Efteretning at W: havde faaet Værelserne, jeg huskede nu Thors ønske, og saa meget forundret ud, og beklagede Fr: Jensen, herpaa sagde Thorv: [“]hvorfor det, det maatte jo gaae efter ensienetet[41] og der bliver nok snart værelser til fr Jensen ledige[”], [“]hvis mener de, thi Badens[42] speculerer Ursin[43] paae[”]; [“]nei jeg mener mine egne[,”] sagde Thorvaldsen, og Mayer spørger nok engang[: “]hvilke mener Confrensraaden?[”] [“]mine,[”] gientager Thorv: Alvorlig ‒ han var mørk, og pirrelig som Mayer ogsaa mærkede[.] dog herfra ville vi besøge Bispinde Møller[44], og netop udenfor hendes Dør hvor Thorvaldsen opholdt sig grumme længe, for at beundre Museet, og giøre mig opmerksom paa dets skiønhed, [“]see engang,[”] sagde han, [“]hvor de skidne Muure der griner stykt, (de griner af Hansen[45]) nei Museet, det smiler, see engang det er lige som en Blomst,[”] og heele hans Ansigt opklaredes og nu kom just Bindesbøl[46] til som havde seet os langt fra (thi hvor Thorv: gik var han god at kiende, og om der var nok saa fuld i Theatret, saa kunde man skielne ham fra vrimlen, thi han ragede frem som en Antik!) han talte længe med Bindesbøl om decoration[47] osv og jeg maatte huske ham paa at jeg frøs for at faae ham videre, og nu var hans heele vrede for Thiele[48] og heele Historien[49] Glemt. ‒ da vi gik op ad Trappen

- 310 -

59 N 5
til frue Møller, siger han til mig: [“]nu maa de tage skylden paa dem, at jeg ikke fulgte Sønnen[50][,”] osv ‒ og det giorde jeg, sigende, at jeg havde raadet fra osv, og fr: Møller vi[d]ste nok, at han agtede, og holdt af hendes Søn, saa hun kunde være vis paa hans Deeltagelse, efter et Quarterstid gik vi til Charlottenborg, der pasiarede vi endnu et Quarteer en halv time thi saa skulde vi følges ad til Midag han til Kierulf[51] og jeg hiem[.] Thiele kom engang endnu paa Tapetet, og paa mit Ra[ad] ikke at tænke paa ham paa min Bemærkning, at mig synes Thiele havde noget saa godt i hans fisionomie at man ikke kunde være vred paa ham naar man saae ham, svarede Thorv: [“]lig mærke til hans Pande, nei der er ikke noget godt, han er en Slange[,] falsk og fiin,[”] osv osv[.] Dog til sist brød jeg op thi Kl: var [xxx] og Thorv: fulgte mig hiem og saa fulgte jeg ham igien, til Hiørnet hvor K’s boede dog da han kuns var budet til 4½ saa var det lidt tidlig, og han vændte atter om med mig, og efter at have givet mig et kierligt Kys og sagt[: “]det varmer saa godt[,”] gik han endelig til Kierulfs der blev han heele Aftenen, men var vist meget stille thi der vare Venner, som han ingen tiltro havde til, og saa var han altid stille[.] det trykkede ham, ikke at troe sig, om givet med bare ham hengivne Mennesker, han var for vendt[.] Dog sov han ganske godt heele Natten (jeg maae endnu erindre at da han gik over Kongens nyetorv hiem med mig, slap han mig pludselig, og da jeg spurgte hvorfor, sagde han: [“]for her er ikke glat, og det seer saa miserabelt ud at maatte støtte sig paa nogen[”]; ‒ og saa han nok husker at fr P[52] sagde ham at Kappen klædte ham godt i morges? [“]ja det giør den ogsaa thi den skiuler alle jammerligheder[.”] Det var blevet Aftalt, at jeg næste dag[53] skulde af hente ham for at see det Billede, som Røhrbye havde nu fulendt, og han kiøbt af ham, Jeg mødte der Kl: 12½, og Thorv: var ikke paaklædt, men stod og ar[bejdede][54]