Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen
Oktober 1842
Resumé
Christine Stampes manus til sine erindringer om Thorvaldsen. Dette er 47. del af i alt 60.
- 237 -
dog da nu den første Ergrelse, over ikke at treffe fregatten[1], var ovre, saa gik reisen glat vek og rask fremad, og den kiere Gamle Mand, reiste Dag og Natt, jeg troer, lige til Frankfort, her traf han Launiz[2] og fleere Bekiendtere, som vilde overtale ham til at blive noget men ikke for alverden havde han opholdt sig længere en[d] næste dag[3] og med Diligensen gik det strax videre til Altona[4], i det Hanoveranske stødte han paa Doctor Steinheim[5] fra Altona, som giorde en Beskrivelse[6] over dette Møde, som her følger. ‒ senere kom han til ham i Altona, osv i Altona maatte han ligge i næsten 8 Dage, som var ham en sand Pine, for medelst Dampskibet[.] endelig gik dette og vor Uveirs skyld, maatte han atter ligge 1 Dag og 1 Natt ved Vordingborg[7], der havde han tænkt paa at sitte sig i Land og tage
- 238 -
10
til Nysøe[8], dog Veiret var saa strængt at man sagde ham at Baaden vilde recikere[9] at kentre, kort han blev roelig paa Skibet, og kom først til Kiøbenhavn den Næste dag om Eftermidagen. ‒ jeg var reist strax til Kiøbenhavn, og her kom saa den Eene Efteretning efter den Anden saa maatte han komme Idag, og saa I morgen[.] Schouvs[10] og jeg vare nu 3 Dage i rad med en Vogn ved Tolboden og ventede iden største spending hvem der skulde være paa de Dampskibe som kom, Schouv havde ladet observere[.] her ved Tolboden fandt vi ikke mange, men glædede os dog over at frue Pauly[11], var der, og viste Thor: den atension, dog saa sagde hun os, det var for hendes søde Mme Foconi[12] at hun var der, vi tænkte: [“]nu hver sin Smag![”] ‒ den Dag bragte Skibet Chr: d. 8de[13] den Efteretning at Thor var paa F VI og vilde ikke kunne komme før Næste dag osv ‒ nu gik vi slukørede tilbage, endelig om Mandagen kom den Efteretning[14] at F VI var i sigte, og vi afsted, ved Tolbaaden fandt vi nu, en heeldeel Konstnere og Profesorer fra Academiet og saa kom frue Paulsen med hendes Mand[15], Amme og Børn[16], i een Vogn, Thor kom i, Land alle gik ham i Møde endelig kommer han til min Vogn, her vilde han stige ind, men Paulsen driver paa ham han skal sitte sig i Hans Vogn ved hans Kone, og jeg følger med, nu byder Schouv Paulsen at sitte sig hos dem og det gaaer til Scharlottenborg[17], frue Paulsen bouderede[18], sagde Thorv: mig siden[,] dog jeg var saa glad at jeg ikke mærkede noget og ikke brød mig det minste derom; nu Samledes
til Nysøe[8], dog Veiret var saa strængt at man sagde ham at Baaden vilde recikere[9] at kentre, kort han blev roelig paa Skibet, og kom først til Kiøbenhavn den Næste dag om Eftermidagen. ‒ jeg var reist strax til Kiøbenhavn, og her kom saa den Eene Efteretning efter den Anden saa maatte han komme Idag, og saa I morgen[.] Schouvs[10] og jeg vare nu 3 Dage i rad med en Vogn ved Tolboden og ventede iden største spending hvem der skulde være paa de Dampskibe som kom, Schouv havde ladet observere[.] her ved Tolboden fandt vi ikke mange, men glædede os dog over at frue Pauly[11], var der, og viste Thor: den atension, dog saa sagde hun os, det var for hendes søde Mme Foconi[12] at hun var der, vi tænkte: [“]nu hver sin Smag![”] ‒ den Dag bragte Skibet Chr: d. 8de[13] den Efteretning at Thor var paa F VI og vilde ikke kunne komme før Næste dag osv ‒ nu gik vi slukørede tilbage, endelig om Mandagen kom den Efteretning[14] at F VI var i sigte, og vi afsted, ved Tolbaaden fandt vi nu, en heeldeel Konstnere og Profesorer fra Academiet og saa kom frue Paulsen med hendes Mand[15], Amme og Børn[16], i een Vogn, Thor kom i, Land alle gik ham i Møde endelig kommer han til min Vogn, her vilde han stige ind, men Paulsen driver paa ham han skal sitte sig i Hans Vogn ved hans Kone, og jeg følger med, nu byder Schouv Paulsen at sitte sig hos dem og det gaaer til Scharlottenborg[17], frue Paulsen bouderede[18], sagde Thorv: mig siden[,] dog jeg var saa glad at jeg ikke mærkede noget og ikke brød mig det minste derom; nu Samledes
- 239 -
11
alle hans Venner om ham paa Charlottenborg og Paulsens bade ham meget tage over i Hotellet[19] hos dem at spise til midag, dog jeg havde alt visket til Thorvaldsen at bordet var dekket, og vi havde hans Livret (dyresteg ferdig til ham) ovre hos Schouvs, nu unskyldte han sig hos Paulsens da han var tret af Reisen, og enhver gik til sit, og han gienem Haven til os[20] hvor han var uhyre Lykkelig, og fleere gange udbrød: [“]Gud være lovet jeg er her[”], Om Aftenen kom Professor Høien[21] og Clausen[22] med hans Kone[23], og alle vare glade og lykkelige[.] Om Aftenen fulgte jeg ham over, og han fortalte mig endnu en Halvtimes tid, om hans savn efter vi havde forladt ham, samt om hans Glæde ved nu at være her osv ‒ nu sov han godt, om Natten, og Næste Morgen[24], blev han afhentet af [tom plads] og bragt til Museet hvor Magistraten[25] var forsamlet, her blev han modtaget med medfølgende Sang[26]. ‒ af Holst, sunget af Studenterne og nu blev han ført omkring i Heele Museet, oppe og nede i hver en Krog, frue Thiele[27], Clausen, Schouv og jeg fulgte med, og vare glade ved at see den kiere Gamles vælsignede Aasyn, og hans Glæde; men da han nu kom hiem og var allene med mig, og smed sig tret i Lænestoelen, spurgte jeg ham: [“]nu Thorv: hvordan er De fornøiet[”], svarede han af sit oprigtigste Hierte: [“]jeg sværger dem til at jeg er saa Skamfuld[28], at jeg ikke ved hvor jeg skal hen, over denne Pragt Bygning, for gudskyld hvad skal jeg fylde disse rum med? hvor skal jeg kunde nogen lunde faae noget der er det værdigt[.”] ‒ osv ‒ dog jeg forsikkrede ham at hvert et Rum var beregnet
alle hans Venner om ham paa Charlottenborg og Paulsens bade ham meget tage over i Hotellet[19] hos dem at spise til midag, dog jeg havde alt visket til Thorvaldsen at bordet var dekket, og vi havde hans Livret (dyresteg ferdig til ham) ovre hos Schouvs, nu unskyldte han sig hos Paulsens da han var tret af Reisen, og enhver gik til sit, og han gienem Haven til os[20] hvor han var uhyre Lykkelig, og fleere gange udbrød: [“]Gud være lovet jeg er her[”], Om Aftenen kom Professor Høien[21] og Clausen[22] med hans Kone[23], og alle vare glade og lykkelige[.] Om Aftenen fulgte jeg ham over, og han fortalte mig endnu en Halvtimes tid, om hans savn efter vi havde forladt ham, samt om hans Glæde ved nu at være her osv ‒ nu sov han godt, om Natten, og Næste Morgen[24], blev han afhentet af [tom plads] og bragt til Museet hvor Magistraten[25] var forsamlet, her blev han modtaget med medfølgende Sang[26]. ‒ af Holst, sunget af Studenterne og nu blev han ført omkring i Heele Museet, oppe og nede i hver en Krog, frue Thiele[27], Clausen, Schouv og jeg fulgte med, og vare glade ved at see den kiere Gamles vælsignede Aasyn, og hans Glæde; men da han nu kom hiem og var allene med mig, og smed sig tret i Lænestoelen, spurgte jeg ham: [“]nu Thorv: hvordan er De fornøiet[”], svarede han af sit oprigtigste Hierte: [“]jeg sværger dem til at jeg er saa Skamfuld[28], at jeg ikke ved hvor jeg skal hen, over denne Pragt Bygning, for gudskyld hvad skal jeg fylde disse rum med? hvor skal jeg kunde nogen lunde faae noget der er det værdigt[.”] ‒ osv ‒ dog jeg forsikkrede ham at hvert et Rum var beregnet
- 240 -
12
der ikke var en smule Plads til øverst, osv[. “]er De vis paa det?[”] ‒ [“]ja det er ganske bestemt[,”] sagde jeg. [“]De letter en Steen fra mit Hierte thi jeg finder Museet Tusende gange meere en[d] jeg fortiener eller har Ventet, jeg kan forsikkre Dem at det ordentlig nedtrykkede mig, saa jeg ikke engang kunde sige disse herrer noget.[”] ‒ Medens vi vare i Rom[29], fortalte jeg naturligvis Thorv: om de fremskridt, som der vare giort ved Museets Bygning herhiemme, som man tilskrev mig[30], og som samme Aar gik usedvanlig rask fra Haanden formedels det milde Veier, dog Thorv troede ikke ganske derpaae, thi mine Beretninger kom fra min Søster Schouv[31], som ogsaa holdt af Thorv, og alt saa gierne vilde locke ham; og mig troede han ogsaa overdrev lidt fremskridtene[.] engang kom vi ordentlig op at skiendes derom thi han paastod at da man skrev ham til at Taget var sadt paae, saa var endnu alle Murene og afdeelingerne invendig at opføre, og jeg paastod at taget kunde ikke ligges paa, uden at i det minste de ydere Mure vare ferdige og jeg bildte mig ind at alle invendige Rom og Muure og Vælvinger gik opad, paa samme Tid osv – denne Dispyt var i Rom, men nu Triumferede jeg; ‒ Om Midagen[32] Kiørte Thorvaldsen med Thiele til Sorgenfrei, næste formidag[33] var jeg hos ham, om Midagen skulde han spise hos Paulsens osv osv 3e dagen spiste han hos Schouvs, og saa maatte jeg forlade Byen dog der var ikke saa længe til hans Geburtsdag[34], saa vi[d]ste jeg han kom til os, og overhovedet nu var han i Danmark saa var jeg roelig, thi her vi[d]ste jeg at Hundrede vilde være parat til at tage sig af ham skulle han feile noget, og især var min Søster mig en sikker trøst, hun gik blodt giennem Haven,
der ikke var en smule Plads til øverst, osv[. “]er De vis paa det?[”] ‒ [“]ja det er ganske bestemt[,”] sagde jeg. [“]De letter en Steen fra mit Hierte thi jeg finder Museet Tusende gange meere en[d] jeg fortiener eller har Ventet, jeg kan forsikkre Dem at det ordentlig nedtrykkede mig, saa jeg ikke engang kunde sige disse herrer noget.[”] ‒ Medens vi vare i Rom[29], fortalte jeg naturligvis Thorv: om de fremskridt, som der vare giort ved Museets Bygning herhiemme, som man tilskrev mig[30], og som samme Aar gik usedvanlig rask fra Haanden formedels det milde Veier, dog Thorv troede ikke ganske derpaae, thi mine Beretninger kom fra min Søster Schouv[31], som ogsaa holdt af Thorv, og alt saa gierne vilde locke ham; og mig troede han ogsaa overdrev lidt fremskridtene[.] engang kom vi ordentlig op at skiendes derom thi han paastod at da man skrev ham til at Taget var sadt paae, saa var endnu alle Murene og afdeelingerne invendig at opføre, og jeg paastod at taget kunde ikke ligges paa, uden at i det minste de ydere Mure vare ferdige og jeg bildte mig ind at alle invendige Rom og Muure og Vælvinger gik opad, paa samme Tid osv – denne Dispyt var i Rom, men nu Triumferede jeg; ‒ Om Midagen[32] Kiørte Thorvaldsen med Thiele til Sorgenfrei, næste formidag[33] var jeg hos ham, om Midagen skulde han spise hos Paulsens osv osv 3e dagen spiste han hos Schouvs, og saa maatte jeg forlade Byen dog der var ikke saa længe til hans Geburtsdag[34], saa vi[d]ste jeg han kom til os, og overhovedet nu var han i Danmark saa var jeg roelig, thi her vi[d]ste jeg at Hundrede vilde være parat til at tage sig af ham skulle han feile noget, og især var min Søster mig en sikker trøst, hun gik blodt giennem Haven,
- 241 -
Fakta
PDFOktober 1842
237, 238, 239, 240, 241
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 47.
Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 47.
OBS Dokumentet er også udgivet i Arkivet, Thorvaldsens Museum. Her findes den senest opdaterede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Museum
Christian 8.
H.N. Clausen
Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum
Hermann Ernst Freund
H.P. Holst
N.L. Høyen
Københavns Magistrat
Eduard Schmidt von der Launitz
Alberto Paulsen
Elisa Paulsen
Fritz Paulsen
J.F. Schouw
Susette Schouw
Salomon Ludwig Steinheim
Just Mathias Thiele
Bertel Thorvaldsen
Christian 8.
H.N. Clausen
Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum
Hermann Ernst Freund
H.P. Holst
N.L. Høyen
Københavns Magistrat
Eduard Schmidt von der Launitz
Alberto Paulsen
Elisa Paulsen
Fritz Paulsen
J.F. Schouw
Susette Schouw
Salomon Ludwig Steinheim
Just Mathias Thiele
Bertel Thorvaldsen
Han fortsatte da sin rejse på egen hånd over land op gennem Europa, se Rejsen til Danmark, oktober 1842.
Her blev han modtaget af blandt andre J.M. Thiele, Hermann Ernst Freund, H.N. Clausen, Christine Stampe og Elisa Paulsen.
Thorvaldsen spiste aftensmad her 24.10.1842.
Passagen skal ikke forstås sådan, at Stampe var ansvarlig for byggeriet.