April 1842

- 214 -

nu preparerede vi alt, og saae hvad vi tidligere deels havde forsømt deels udsatt til den varmere Tid; 2 April[1] Kom min Broder og hans Kone her, og vi giorde mange tuurer med dem, som vare meget rørte over at den store Thorvaldsen vilde opoffre saa megen Tid paa

- 215 -

dem[.] Christian besøgte Thorv:, daglig og var meget henrykt over hans elskværdighed vi Celebrerte Chr: fødselsdag[2] i Rom og Thorvaldsen bragte ham en net lille foræring og senere Min[3], hvor jeg fik i Bronze en Christus efter den som staaer i Frue kirke samt Ganymed i Marmor, og min Tegning, som sedvanligt, det var min Ret. ‒
D. 29 April[4] var festen i Scerbara[5], Kl: 6 om Morgenen sadde vi alt paa Vognen, Thorv: og os alle[6] og droge ud af Porta Laterana[7]. her saae vi strax fleere grupper til Hest[,] vong’s og Esels, af Maskerede Unge Menesker som med en Kappe skiulede dragten saa godt de kunde til de kom uden for byen, hvor det ikke var utilladeligt at maskere sig[8], vi kiørte videre og mødte en mengde Mennesker som vilde samme Vei, man samledes ved Torre del Sciavo[9], her stødte vi sammen med mange Bekiendtere, som alle vare henrykte og Glade over det deilige Syn af de mange herrlige dragter; i det prægtige Grønne, som var saa frisk og smukt, som naar det er paa det skiønneste hos os, ogsaa havde vi Biergene i Bagrunden, og Rom til den Anden Side, man samlede sig nu lidt efter lidt, og vert Øieblik var der nye Orsag til latter og nye orsag til beundring, thi de meest forskiellige[,] Barokke, og atter andre smagfulde, ogsaa komiske Dragter infandtes, baade af Tyske, Italienske, og andre Nationers Konstnere (dog var Tyskerne de predominerende det hed Tyskernes fest :) og Sælskabet var vist en 5 a 600 Mennesker, her oppebiede man nu Presidenten, for efter gammel sedvane at intage Frokost, som Kiøge Mesteren[10] alt tilberedte og imidlertid kan man begribe der blev giort tusinde løier udenom af den utaalmodige Ungdom; endelig kommer for Riderne[11] i fuld fire spring, og melder Præsidenten[12]

- 216 -

og nu toge Gens d’armerne fat paa deres Embede Nemlig at bringe Orden idet heele (Man maa vide at enhver havde sin Bestilling og enhver sin Orden, og hver Companie sine faner og fanebærene vare prægtig Costymerede og man saae ikke allene smukke, men Mesterlig decorerede fahner) nogle vare udnævnte til Kiøgemester og havde en Orden som en Øxe og Grydeskee paa Brøstet samt [h]vide forklæder for, andre havde den bestilling af taffeldekker, nogle førte til Orakel Grotten osv osv. ‒ Endelig Nærmer sig Præsidenten paa en deilig Karm med Baldakin over beklædt paa det Prægtigste med Waaben, og Guldfrønser omkring, og trukket af 2 Vældige Oxer med Forgylte Horn og behængte med Pragtfulde Tepper, Præsidenten var siddende under Baldakinen, i en Majestætisk Holding, med en Umaadelig Stor Blond Alonse Parykke[13], og dragten Svarende dertil, i forstavnen af Carmen[14], stod hans Ajudant opreist i en Triompferende stilling, han blev nu modtaget med klingende Spill, og gav nu endelig Tegn til Taushed, hvorpaa han holder en lille Tale, som bliver besvaret med et [“]Vivat[”], og nu intager Han Sin Plads for at frokostere medens de Syngende staae i en Halvkreds oppe i Taarnet, hvis Ruin, danner en Malerisk halv Kreds, Man af synger en Sang[15], digtet til denne Anledning, og udbringer en Skaael, som er Thorvaldsens! nu bestiger Præsidenten atter sin Carm, og heele Selskabt sætter sig igang til at fortsætte Veien til Scerbare, hvor egentlig festen Var; Vi kiørte rask forud (: da vi egentlig ikkun vare Tilskuere) thi Oxerne for Carmen avancerede os for langsomt, og nu vare vi paa den forunderlige Plads, hvor samme Fest, hvert Aar holdes, og som er vanskeligt at beskrive,

- 217 -

saa hvem der ikke har seet den, kunde giøre sig en Idee derom, skiønt jeg hermed skal lade følge en Tegning deraf, Det er en lang strækning af de meest forunderlige Vælvinger under Jorden man ved ikke om det er et Spill af Naturen[,] nogle sige at man her haver taget steenene for at bygge Coliseummet, osv kort der er plads her under for fleere Tusinde Mennesker og langs ad disse Grotter vare nu over Hundrede Hænder i Arbeide med at opreise Borde, som de dannede af Steene som de trillede Sammen og stillede i lange rækker saa høit at man magelig fra en steens Høide som udgiorde Sæderne dertil, kunde dineere, i en Grotte saae man en Mængde Gryder med Suppe og kyd, og Kokken beskieftiget med tillavningen deraf, og af Salater, som Blev tilrørt og paa store træe Truge osv: et par tie var ansat som Mund skiænk, osv osv ‒ og atter andre, i den berømte Grotte hvor Orakelet hvert Aar lader sig høre, her sad nu en mængde Mennesker og ventede med Utaalmodighed paa Graattens aabnen, og vi med Thorvaldsen, ogsaa imidlertid morede man sig i det grønne med spøg og Munterhed, endelig blev der Aabent, og Thorv stillede sig foran mig[,] Jeanina[16] og Elisa[17], for at gardere vores Ryk, thi her var en gruelig trængsel, (men hvor han viste sig kom man altid godt fra det, thi han nærmede sig altid saa høflig, og alle veege til side for ham, og giorde ham Plads :) og vi fik en prægtig Plads, her frem traadte nu først en Umaadelig stor Skruptuus[18] som holdt en lang Tale, saa kom et langt Spøgelse og inlod sig med den i Samtale, endelig frem Mahnede den forige Presidents[19] Aand, og den reiste sig op af

- 218 -

Jorden i fuld Rustning paa en prægtig Hvid Hest, alt i Naturlig størelse, som var saa skuffende[20] giort at man ikke begreb hvor den kom fra, endelig var det forbie jeg skal faae Hansen[21], eller Werner[22] til at beskrive det nøiere. ‒
Nu gik man til Udeeling af Ordner og en splenter nye[23] var blevet stiftet for fortiensten osv. som blev paahængt med en Tale[24] af Precidenten til Thorvaldsen, og derpaa et 3 gange [“]Vivat[”.] nu skred man til Tafelet hvor Thorv: af nogle debuterede blev af hentet, og ført til Høisædet, her blev nu spist og drukket og Talt, og fortalt, og drukket Skaaler og det gik munter til[.] os som havde mistet vores Cavaleer og Beskytter nemlig Thorv: giorde som de andre tilskuere ventede uden for, dog nu kom et par af entreprenørene og inviterede os ind, vi modtog at see til men sade os ikke ved Bordet for ikke at berøve andre Pladsen, og efter nogen tid listede Thorv: sig til os, og vi skyndte os hen til vores Vogn hvor vi lukkede op for vores gode Spisekammer som den Dag, ganske extra var forsynet og vi kunde saagar beværte Nogle Englændere, og vore Venner som ikke havde været saa forsigtige[25], og ligesom vi døde af sult, Gud hvor det smagte Thorvaldsen ved saadanne Leiligheder i det grønne, og spisende med fingrene, dette giorde da ogsaa Sælskabet i Grotten[.] Da nu Tafelet var endt nede i Grotterne samledes de oppe paa Grønningen til Olympiske Lege, og vi sadde os paa vore Vogne for derfra at see det heele og da der adskillige efter Tafelet, havde faaet lidt i Hovedet gaves der adskillige morsomme Cener, blandt andet da

- 219 -

nogle til Esels skulde kappes, med andre til Hest, var Een kommet forkert op saa han piskede paa Eselets Hale og vilde have ham den vei frem osv osv ‒ som Hansen[26] maae fortsætte, ‒ Premien af Nydelige Vaser som Constneren selv havde Mahlet i Po[m]pejansk Stil vare udsatte som Premier, og her blev giort en Mængde forskiellige Konster som tog sig deilig ud med de deilige Dragter i det prægtige grønne, det varede ved til Sildig om Aftenen og man drog til byen igien med fakler, dog vi toge noget før hiem og mødte en Mængde Mennesker, som kiørte de hiem dragende imøde;