Oktober 1839–februar 1840

- 42 -

‒ Vi toge nu strax ud til Nysøe igien[1] og arbeidet gik rask fra Haanden. Her troer jeg næsten vi først toge Gærtner[2] ud med. ‒ og Humøret var ypperligt igien[,] snart blev der sendt Tegninger[3] herud at vælge blandt; og kort efter kom Bindesbøl[4] reisende her ud, for at takke Thorvaldsen at han var bleven valgt til Bygmæster[5], dette gav Anledning til megen Nid og Bagtalelse[6] osv ‒ og fra den Tid var Venskabet ude med 2 à 3 famillier[7] som før havde været meget Charmante, dog det maatte man nu lade som man ikke mærkede. Nu giorde man alvorlige forberedelser til at begynde Museet. Nu kom Thorvaldsens Geburstag[8] og da man pleiede at celebrere den i Byen, turde jeg ikke giøre regning paa ham her, dog han vilde netop blive her ude[9], da han ikke vilde have mindste stads osv i den Anledning, og her kom kuns Egnens Venner til Midag[.] frue Smidt[10] havde broderet en deilig fodpose[11] til Thor[,] vi andre hver, en lille Ting. Om Midagen

- 43 -

 Sang[12] af Amtmanden[13] x[14] (Dagen tilforn var Mathie[15] kommet herud,) Om formidagen retuscherte[16] han 2 Stykker af Toget til Golgatha[17] i Leer, som jeg endnu haver [og] brænthe[.] Flaget var Naturligvis reist paa Sneglebakken[18] og Grønvold[19] i Præstøe Løste sine Kanoner og alle Skibene i Præstø flagede[.] nu fik vi arangeret et net lille Tableau i Galeriet, Bagrunden var tet besat med store Laurbær, Myrte og Orange træer[;] der for stod en Piedestal beklædt med Basrelief og det med Skyts Englene Vendte forud; paa Piedestallen stod Thorvs: Byste[20] af Bissen[21], paa trinet af samme stod lille Christian[22], 6 Aar Gamel (draperet med et Scherf[23] og paasatte Vinger)[.] han sat nu en Laurbær Krands paa Bystens Hoved; Jeanina[24] 4 Aar gamel sad ved foden paa trinet, og bandt en G[u]irlande[.] hun var ogsaa nøgen og kuns drapert med et kort Gevandt og Vinger, (h[un] fik sig [en] st[ærk] for[kølelse).] der var anbragt stærkt Lys foroven, og lige som vi stod fra Spisebordet, og kom i den Næste Stue viste dette Syn sig for os som virkelig giorde megen efeckt. Medens Tableauet[25] varede blev Sunget en Sang[26] Digtet af Stampe[27][,] og da nu Børnene ikke kunde holde sig længer stille[,] sprang Jeanina pludselig frem i Salen og op om Halsen paa Thorvaldsen, som ret hiertelig kyßede hende osv[.] Hun var overhovedet hans Favorit, og kiælede meget for ham, og hver eftermidag sprang hun op paa Patheen, hvor han fik sin Midags luur, og sat ham hovedet fuld af Papirs krøller eller flettede haaret rundom i mange fletninger, det var hendes[,] som alle Smaa Pigers[,] Løst at frisere andre, og Thorvaldsen led det med en mageløs taalmod oooo[28][.] oooo Nu listede den Eene efter den anden bort, for at arrangere nogle Scener de havde bestemt at give af Barselstuen[29] og, og imidlertid fik Thor sin lille Blund, og saa holdt jeg ham lidt ved Snak, og saa Aabnede Scenen sig og det var en stor Morskab for ham[,] der var foruden Wolf Secretairen[30][,] hr Neergaard[31][,] Mlle Salomon[32][,] Eliza[33] [og] fr Schwarzen[34][.]

- 44 -

Nogle Dage Efter kom Comandør Karset[35] herud med en Skrivelse fra Bylow[36] som sendte ham den fra Fr: d. VI[37] osv[.] Nu reiste han ind, et par Dage for at takke Kongen[38] som laae syg til Sengs[39][.] Dr: Frost[40] var just inne for at søge Embede og med ham skulde han reise ud. ‒ Da Thor besøgte Kongen ved Sængen spurgte denne ham med hvem han reiste og Ønskede ham en fornøjelig Reise hvorpaa Thorv: sagde[: “]den kunde blive bedrøvelig nok, thi dr Frost som havde ventet dette Embede, var fortvivlet ved at høre, at en Anden skulde have det[”], hvorpaa Kongen sagde: [“]ja det er felt at see paa bedrøvede Ansigter; men hvad det er jo ikke givet bort endnu[”], og samme Dag[41], om Eftermidagen efter at Frost havde opgivet alt Haab fik han Embedet[42]; [“]han har vist ville undt mig en munter Reisesælskaber[”], sagde Thorv. ‒ ‒ kort efter vare vi paa Gisselfeld[43] og der blev da afgiort at Thorv: skulle Giøre den kiere Tantes Byste[44], som Børnene saa meget ønskede[.] han var just ikke meget for et saadant Arbeide, og havde nægtet mange det, dog han følte sig saa lykkelig og væl her, at han intet kunde nægte mig[.] De kom hertil x[45], og var her i nogle Dage, og den søde kiere Tante var saa elskværdig, x jeg lagde Grunden til Bysten, og eboscherede[46] den, med Turban paae dog som sedvanlig alle mine anlæg for voluminøße, dog det var bedre at der var for meget en[d] for lidt, den fik først Turban paae, dog den Pønt[47] som Tante exspre[s][48] havde taget med gefaldt[49] Thor: slet ikke, nu proberte[50] hun noget andet, og da hun et Øieblik havde bart Haar for at skifte Hovedtøiet greb Thor det strax og spurgte hvorfor dette ikke maatte blive [så, det] gefaldt ham best, og vi vare snart alle enige med ham, [“]jeg skal nok frisere[,”] sagde han da jeg vilde blande mig i frisuren osv osv[.] om Aftenen fik

- 45 -

[vi] Vores sedvanlige spill, hvor det gik meget muntert til thi Tante Jane[51] var med og Hilfling[52]. Christian D[53], var anden gang med og kiedede sig vist gruelig, men lod ret fornøiet[.] han kom op at slogs med tante Jane, om Skillingerne, og Thorvaldsen og jeg vist ogsaa, thi det var idet mindste meget hyppig at vi skiendes. Pludselig den siste dag de vare her kom den Efteretning at Kongen var død[54], N Danneskiold reiste strax til Byen) det giorde megen Intryk paa alle, dog især paa den kiere Tante Jette[55], som altid var saa deeltage[nde] og øm, og hun var meget bevæget ved at tænke sig alle deres Sorg, som tabte ved Hans bortgang; Da bysten[56] var ferdig[,] der staar 6 Dec: 1839 paa den[,] reiste de, og nu har de paa Gißelfeldt et deiligt Billede af den kierligste og ømmeste Moder, jeg nogensinde har kiendt og en behagelig Erindring om den elskelige Thorvaldsen. ‒
Paa Altertavlen[57]: Christus i Emaus[58], staaer der d 28 Dc: 1839. [det] er altsaa kort før Nytaar. Denne fik han løst[59] at giøre da vi engang havde været i Stavrebye kirke[60] og forarget sig over at der ingen Altertavle var, vi fortalte nu hvorledes, de havde under Pastor Faber[61] faaet den[,] der var[,] ned, for at give ham lys til at læse sine daarlige Prædikener, vi ville ikke sette den gamle op, men hellere bie til vi kunne faae en Ordentlig, og Thorv: sagde denne Glæde vilde han giøre sig, og han sendte en Afstøbning til R[om][62] [papiret mangler] 1841 ‒ og 1842 blev den eboscheret[63] i Marmor, og dette blev inberettet til Kan[c]eliet[64] da [de][papiret mangler] udsatte af den m[anglede] [papiret mangler][.]
Nu kom Julen[65], og vi havde travelt, frøken Wulf[66] og Broderen[67] kom fra Byen med en Mængde smukke Ting til at hænge i Juletræet, og de andre klippede, og hængte paa Træet. Nu kom jeg med en stor Bakke hvorpaa en stor flade af udrullet deig, hvor af Thorvaldsen med en Modeleer Stock udskiar en Mængde Kager[68] i form af dyr, Damer[,] G: Makaronispiser[69], Polischineller[70], osv. osv[.] disse bleve bagte og hængte paa Juletræet og man kappedes om at faae af diße da træet blev givet til plyndring, jeg har endnu en 10 a 12 stykker af disse Kager (Dahl[71] i dresden[72] udbad sig en [i] 1844 da han var paa Nysøe Som [forestill]er en Moder med Barnet i Skødet, og det ordentlig rører mig naar jeg seer dem, og tænker mig den elskværdige Barnlighed[73], hvormed han tog deel i alt hv[ad] vi andre giorde, og hvordan han sang m[ed.] [papiret mangler]

- 46 -

N 2
Det lille Basrelief Nytaar[74] 1840 blev ferdig medens Hauch[75] var her, og han fik en Afstøbning deraf, jeg troer jeg gav ham et lille Hoved i brendt leer som jeg havde opbevaret af Frisen Golgatha[76], Leeret af heele Medal[j]oner restorerede Thorv med megen Møie for mig, men den sprang ved Brændingen, jeg har den, nogenlunde sammensat[.] Hauch var altid varm ven af Thorvaldsen, og det var mig altid behageligt at høre hvor rigtig han bedømte Thor, og hvor frie han var for all misundelse; (bevis paa hans ubestikkelige Øie, og Øre, havde jeg ogsaa ved, hvad han skrev i Avisen, angaaende folke Snak, og sladder om Nysøe, thi nu havde de ondt af at Thor befandt sig saa væl her ude, og misundte mig naturligvis den lykke og saa kom de unde Tunger i Gang, og som Thor fleere Gange bemærkede: [“]der er da in[gen] saa slemme som Gamle Piger, og Enker (som er omtrent det samme som en Gammel Pige :) men hvad man maa betænkke hvilket Savn de maa [føle] [papiret mangler] ved at være saa Alene [og] [papiret mangler] derfor tilgive dem[.”]; Droningen[77] var saa God, at skrive mig d. 17 Fb: 1840 Angaaen[de] same Bagtalelse[78].
––––––––––––––