Juni-oktober 1842

- 228 -

[...] Efter denne fest[1], vare vi kuns kort i Rom, og d. 6 July[2] reiste vi fra Rom, fulgte af en 3 a 4 vogne med Danske, og andre Venner, til Lastorta[3][.] Colb[4] bragte mig en Angelica[5] og Thoming[6] 2 Antiker fra Cicilien[.] Thorvaldsen, beholdt vores Pige[7], Holbeck[8] havde lovet at passe godt paa ham, og Gr: Savaralli[9] tog sig kierlig af ham[,] første Dag hvor Colb ogsaa havde fulgt til Lastorta, tog denne ham hiem med sig til Midag og om Aftenen var han til et Møde, ‒ næste dag[10] skriver han mig var han til en [comm]ition og dands men heele hans liv gik saa monotont, og var saa kiedeligt saa han ikke gad lukke Munden op. ‒

- 229 -

N 5
[“]Jeg gaaer fra Sængen til Arbeidet og Kl: 5 a 6 om Aftenen hen at spise, saa spadserer jeg lidt, og saa til Sengs, og saa ledes gaaer hver dag, ja jeg Gider neppe svare folk naar de taler til mig,[”] I et Senere Brev[11] siger han mig: [“]Jeg kan ikke sige dem hvor deres Brev[12] giorde et indtryk paa mig, jeg længes saa danne at jeg er nær til at blive Gall[”]; kort jeg haabede at vores Fraværelse skulde bevirke at han snart fulgte efter, og det skedte[13], da Bissens[14] kom hiem sagde frue Bissen mig hun havde ikke seet Thorv: da hun var paa Landet, men Bravo[15] havde sagt dem at Thorvaldsen, var meere munter en[d] nogen sinde efter vi vare reiste, jeg tænkte nok: [“]ja han vil nu skiule det[”]:) (: thi han skamede sig ved at være os saa hengiven[16], og dette var især tilfældet, efter at man ikke kunde lade os i roe med deres misundelse baade plagede ham med at beklage at han var for meget hos os[.] han [var] bange det skulde skade mig at jeg viste for megen interesse for ham, lige som han for mig, ([”]non stuzzicare le Cane che dormano[17][,”] sagde han engang :) han var ogsaa bange at min Mand[18] eller Min Mands fammille skulde være misfornøiet med x[19] x at jeg giorde for meget for ham, dog de var selv alle saa venlige mod ham, og baade min Sviger Moder[20] og hendes Sønner[21] holdt saa meget af ham og viste ham saa megen Godhed, at han snart blev beroeliget fra den Side, Stampe giemte altid det beste for Thorvaldsen og medens han var borte hed det altid: [“]det maa vi see at faae godt til Thorv: kommer tilbage osv;[”]
men da jeg senere fortalte Thorv: at Bravo havde sagt at han var saa munter da vi var reiste, sagde Thorv: [“]det var da fanen’s til Munterhed denne, jeg talte ikke 10 Ord en heel dag, og han saa mig neppe lee, nei min kiere Mutter[22] havde saadan for vendt[23] mig, at jeg ikke var Glad efter hun var borte[,”] ‒ Holbeck var saa god at holde en Dagbog[24] efter jeg var borte, over alt hvad Thorv: foretog sig og deri seer man da og af at det var et Trist Liv han førte især for hvem som kiender hans Nøgne[,] kolde, skumle, og uhyggelige Værelser[25], hvor ingen kierlig Siæl var omkring ham at opmuntre hans gamle dage; Gud være lovet han kom tilbage[26], og havde trods alle invenninger, og forhindringer endnu nogle glade Dage, skiønt ikke ganske ublannede; jeg siger trods alle hindringer, thi det kalder jeg Hindringer, naar han nu engang finder sig glad og lykkelig i mit Huus, at han saa ikke maae nyde det ublandet, men at en Mand som Thiele[27] vil sige til ham: [“]siden de Omgaaes saa meget med Stampe’s, har de tabt deres Popularitet her i Byen[.”]

- 230 -

2
Thorv: svarede vist Justitsraaden[28] intet herpaa, men det viser ret hvor Justits: kiendte Thor: godt og han vi[d]ste saare ham paa det ømmeste sted, han glemte det ikke[.] Medens Thor: var borte talte jeg engang med Thiele og da han meente Thor: ikke vilde vende hiem, sagde jeg, [“]jo jeg var overbevist derom thi han har skrevet mig til at han længes umaadelig,[”] osv ‒ og jeg viste Thiele en Ring[29] som Thorv: havde givet mig og som jeg bar siden jeg reiste fra Rom[.] den havde Thor: baaret i henimod 30 Aar, all dette fortalte jeg Thiele fordie jeg troede at glæde ham thi han holdt vist oprigtig af Thorv Thiele fortalte mig at da Kongen[30] havde sagt ham: [“]vi faaer nok neppe Thorv: hiem,[”] havde han svaret at efter hvad jeg havde sagt ham var der dog haab endnu, det var nemlig at jeg ikke skulde bryde mig om Rygter eller hvad denne og Hiin sagde, [“]thi for ikke at have x[31] x al det Løb og allarm naar jeg vil bort, saa siger jeg Nei til det sidste, men troe mig paa mit Ord, jeg kommer med fregatten[32],[”] dette fortalte Thiele at have sagt til Kongen, men denne havde dog tvivlet. ‒
Efter vi vare komne her hiem[33], Var Schous[34] her i ferierne, og der gik ikke en Dag uden min Søster Schouv[35] paa vore Spadsere Tuure, talte om Thor, og om hvor umaadelig hun savnede ham især her paa Nysøe hvor hun synes han hørte til det heele og jeg talte ikke om mit Savn men tænkte ved, Stampes tusende Planer, (thi han savnede Thorvaldsen meere en[d] nogensinde, og var meget bange han ikke skulde komme med fregatten trods den Umage man havde givet sig for at løsrive ham fra Thorv: ja jeg kan forsikkre skiønt det lyder utroelig, at visse tienstvillige Aander ikke allene, søgte paa en fiin Maade at forminske Stampes store Veneration for Thor:, men at giøre ham Skinsyg, paa ham, og saa længe jeg var i Nærheden lykkedes det dem kuns daarligt, dog da jeg maatte blive længere en[d] Stampe havde Løst til[36] i Italien, formedels min Datters Sygdom[37] og han vilde reise Hiem, og der fandt sig allene og kiedede sig, saa fik visse fine hentydninger og sligt Inpas, og man fik saa gar bilt Stampe ind først at jeg havde villet giøre den Reise for Thors skyld, (og dette vi[d]ste Stampe dog at vi i 10 Aar havde talt om, og at tvært imod Stampe som hvert Foraar, fik reise løst som jeg endnu bestandig maa snakke ham fra, og da vi nu bestemte denne Tuur, saa var der ingen saa intusiast for den, som ham, og ingen, som i de første 4 a 5 Maaneder var saa lykkelig der ved som ham, men da han siden blev ked deraf, saa saae han alt i et andet Lys, kort ikke allene Stampe fik de sat i Hovedet at det var for Thr: skyld jeg blev længere borte, skønt han jo vi[d]ste Elisa ikke kunde reise men og Sønnerne[38] forsøgte man paa at giøre Misundelige paa Thorvaldsen, ved tusende smaae fine Bemærkninger, og hentydninger som om der noget gik fra dem, ved hvad jeg giorde for Thorv;

- 231 -

3
saa jeg havde adskilligt at stride imod, dog saa snart jeg kom hiem, saae Stampes Længsel klart og han savnede Thorv: umaadelig, han havde paa denne Reise og i de siste 3 Aar kiendt Thorv: fra alt for, elskværdig en side til at han kunde andet, en[d] holde af den kiere Gamle hvis heele Carakteer netop var saa ganske skikket for at vinde Stampe, thi han hørte heldere, en[d] han selv talede og det holder Herrene i almindelig[hed] af, og saa vare de enige i saa mange Anskuelser[.] Og saa har Stampe foruden et meget godt Øie for Kunst, og Kunst Sager, og saa især megen interesse og Smag for Thorv: .ens Fag, og ved alt hvad vi paa denne Reise havde seet var han meere en[d] nogensinde kommet til den Overbeviisning, at der ingen Billedhugger kunde sammen lignes med, Thorv: thi trods Canovas[39] renomé, saa kunde dennes afecterte[,] søgte og Cokette Stillinger aldrig staae sig ved siden a[f] Thrs simpelhed, reenhed, og frem for alt, Naturlighed[40] osv osv ‒ og Schvanthalers[41] Arbeider vidnede nok om Talent, og især paastod Thorv: at han havde meget, dog der var intet som i ringeste maade kunde sammenlignes i fuldkommenhed med Thor’s[.] Gibson[42], var, som man strax vil kunde see af medfølgende lille Composition, Magnereret[43], og alle samme, kunde have været meget godt, men de manglede den sikkerhed som Thorv: isaa høigrad havde og selv jeg kunde see store Feil i deres Arbeider som jeg overbeviste mig om jeg havde Ret i, ved at giøre Thor: opmærksom derpaae, som saa bifaldt hvad jeg havde sagt og da disse Kunstnere alle bade Thorv: om at komme og rette deres Arbeider og han ogsaa ofte giorde det, saa havde jeg tit nok Leilighed til at forundre mig over at de ikke selv havde seet og følt, hvad der strax havde stødt mig, og saadanne feil fandt man aldrig, end ogsaa i de fløgtigste Skitzer hos Thorv: kort Stampe ikke allene Beundrede men elskede Thorv: og da han nu var blevet tilbage i Rom, grublede han kuns paae hvorledes, vi skulle faae ham tilbage og han havde fast bestemt, at hvis han ikke til Næste foraar var kommet hiem, saa skulde vi giøre et lille Svip til Rom for at hente Ham, og skiønt jeg altid modsagde Stampe deels fordie jeg haabede det ikke blev nødig, og deels fordie jeg ikke holder af at tale

- 232 -

4
saa længe forud om en Ting, saa besluttede jeg dog i mit stille Sind at skulle det giøres nødig, for at faae Thor: hiem saa ville jeg paa den korteste muligst maade reise over og hente ham ‒ I denne Mellem Tid var jeg et par gange i Kiøbenhavn, og besøgte da Thors: Værelser, og Atelier[44], den Eene gang fandt jeg nogle Ord af Horaz vernet[45] skrevet med hans egen Haand paa Thors Dør, denne efter Thors Beskrivelse, elskværdige Mand kom atter en Dag Aaret efter for 4de gang i Thorv: Værelser medens han var paa Nysøe, og skrev nogle Ligner[46]: [“]H Wernet, pour la quatretiem foi bi.. malheureax de ne pas avoir trouvez son Ami[,”] som jeg af Tho: udbad mig til min Album[47], og deri findes det[.] Thorv: elskede ret, Wernet, og havde en umaadelig respekt for ham som Kunstner, han fortalte mig saa meget om Ham, og hans heele fammille, og alle de deilige dage han havde tilbragt med dem i Rom, at jeg aldrig har ønsket nogen Kunstners Bekiendskab saa meget, som denne Wernet, og da vi forlode Rom gav Thorvaldsen mig et Brev[48] med til Ham, for at anbefale mig, som hans beste Veninde, og jeg havde lovet at see at faae Wernet til at mahle mit Portrait[49], som Thor: ønskede[.] I Rom havde Kychler Mahlt det[50] men Thor: var ikke fornøiet dermed, og vilde ikke have det, dette giorde at han endnu i Rom giorde min Byste[51], som han vilde trøste sig ved naar jeg var borte sagde han, thi ellers var det bestemt at han først skulde giøre det, naar vi kom til Nysøe, og som en sittende Statye hvortil han alt havde en lille Skitze[52] giort[.] Brevet til Horatz W: giemmer jeg troelig, for om jeg nogen sinde skulde komme til Paris[53], hvor jeg saa vil giøre Brug deraf, siste gang, blev reise Routen forandret. ‒ kommer senere 1843[54] ‒ Een Dag traf jeg Fr Herbst[55] Arbeidende i Thor’s Atelier, og skiønt jeg ikke kiendte synderlig til hende, fortalte jeg hende om Tho: og at jeg havde haft Brev, og haabede sikkert han kom med Fregatten, osv jeg meente det maatte fornøie hende, da hun jo maatte være intereseret ved at hans kom hiem, thi jeg troede at det var for at faae hans og de andre Billedhuggeres gode Raad at hun stod i Hans Atelier og jeg var nu engang vandt til at sige noget til disse unge Kunstnere

- 233 -

5
naar jeg saa dem, ellers fik jeg bebreidelse af Thorv: som sagde der var intet værre en[d] Taushed, og naar jeg ikke sagde noget saa viste det at jeg ingen interesse havde derfor, og saa troede man ogsaa at det kom fra ham, lige som han fik skyld for at lade sig inflyde af mig osv ‒ dog kort jeg troede alle hørte gierne om Thorv: thi han, var mig det første.
en tredie gang jeg var der fandt jeg Professor Høien[56] som viste en Englænder omkring, Blandt Malerierne[,] Vaserne og Billedhugger Arbeiderne, jeg maatte nu strax ved Thors Skriverbord skrive en Anbefalings Billet for same Englænder til Thorv: i Rom hvor samme agtede at reise hen, dog medens jeg her skrev, troer jeg alt Thor: var paa Veien hiem, ialfald var han fra paa Hiem Vein før Englænderen kom til Rom ‒ Endelig Endag herhiemme paa Nysøe Medens man var i uvished om Th: vilde komme blev jeg En Morgen tidlig overasket med en Exprese fra Secretair Wulf[57], som om Natten var kommet fra Kiøbenhavn hvor han skriver mig. [“]Thorv: er paa Veien til Danmark man har Brev fra ham fra Hamborg[58][,”] og 1 Time senere kom Posten med en Mængde Breve fra alle Veine, til lykke havde jeg faaet ovenstaaende først ellers troer jeg[,] jeg havde faaet et Tilfælde saa fast havde jeg igrunden sadt mig Th:[s] komme i Hovedet :) nu læste jeg Schouvs[59] som paa første Side var meget bedrøvelig ved Anmeldelsen af at fregatten var reist den 2 fra Livorno[60] men at Thor: ikke var med, men paa næste Side af Brevet var alt glæde og henrykkelse, thi nu havde de brev, fra min Broder[61] i Livorno, som fortæller hvordan alt er gaaet: d. 3e tidlig Morgen var Thor kommet til Lv: da man havde skrevet Ham til at Fregatten først den dag vilde reise, og nu kom han efter denne Beretning, og fregatten var alt reist dagen tilforn, hvor dann han blev til mode kan de kuns giøre dem et Begreb om som kiender ham, som jeg, i Høieste grad, ærgrede han sig og da man her siger ham at Bravo havde forsikkret dem at det ikke kunde nytte de ventede thi Thorvaldsen vilde bestemt ikke komme, saa faldt al hans forbittrelse paa Bravo, skiønt han jo tilstod, at i hvert et Tilfælde burde Schefen ikke der efter have rettet sig, men bestemt oppebiet den Thorvaldsen opgivne Dag, osv ‒ dog nu var han og de alle borte og Thor maatte Sluge Harmen i sig og den var

- 234 -

6
saa stor, at han ikke engang vilde paa min Broders og Svigerindes[62] instændige Bønner, dem hos hvem han lige havde tilbragt behagelige Uger hos[,] gaae i Land, men forlod ikke Dampskibet, med hvilket han var kommet et eneste Øieblikke, Min Broder, raadet ham nu meget, til at fort sætte Reisen paa samme Skib, til Lyon[63] osv ‒ ‒
Han Skaffede Ham Passet[64] i orden, Anbefalinger[,] gav ham Pænge og indrettede det saa godt som Muligt for ham, osv ‒ Nu traf det sig saa Hurtig at en Demoiselle Walich[65], som skal have reist meget, just befandt sig paa samme Dampskib[66], og skulde lige til Kiøbenhavn, hun giorde nu bekiendskab med Thor og til bød sig at tage sig af Thorv, da hun var vand til sligt, og hun besørgede nu alle udgifter, lige til Hiemmet, som jo var Thorv: meget bequem[.] same dame, skrev hiem til hendes famille fra Frankfort, skiønt Thorv: havde ønsket at komme bagpaae alle hans Venner i Kiøbenhavn, (Her maae jeg ikke forsømme at indslutte at de tienstagtige Aander haver udspredt det Røgte i Byen, at Thorv: ikke havde betalt denne frøken Hendes Ulæg for ham, og mig blev det da ogsaa sagt, som strax spurgte Thorvaldsen af, og Han svarede blodt med at vise mig hendes quiterede Regninger, og saa ledes som dette var en Usandhed, saa er jeg i mit Hierte Overbevist om, at Thorv: aldrig har snyt noget menneske med Hans gode Wille for en eeneste Skilling, untagen i Lotterie[67] hvor han alletider vilde snyde mig men saa snød jeg ham igien [...]