Maj 1841

- 114 -

Noget af det sidste[1] han giorde d. 22 ‒ eller 23 May 1841 var Retferdigheden[2] som Originalen [til] er her[3], han synes den var ikke værd at tage god form over saa sendte han mig den herud tilbage fra Kiøbenhavn, men den sidste dag paa Nysøe den 24 May 1841[4] hvor vi hvert Øieblik ventede Dampskibet, fik han endnu det Infald at giøre et lille Arbeide nemlig: Afsked fra Nysøe[5], og det er et af mine kiereste Erindringer om den elskelige Gamle, det er et hiertelig, og kierligt Kys;
Ingemann[6] og Harder[7] komme fra Sorøe[8] for at sige ham farvæl, og alt gik i travel hed, og driven, som saa ofte naar man er ferdig, og Venter og dog har glemt noget, nu hørte man Skud, og alle Mand paa Snegle Bakkerne[9], jo det var dem. snart saae vi Dampskibet og heele Præstøe bukt flagede, og fra Præstøe Saluterede man, og Skibet returnerede Salutten, nu kom Kapteinen[10] med øvrige Pasagerer i Land, spiste paa Nysøe i al fart til Midag, og 4 Vogne hold forspendt for døren, heele Sælskabet kiørte til Præstøe, heele Byen findes udsmykket, og en stor Æresport opreist ved Broen; der Møder vi alle vore Naboer, Venner og bekientere som endnu vil sige os Farvæl, 12 Unge [h]vidklædte Piger synger[11] og Een af dem holder en Tale, ved at overække Sangen, nu heder det[:]

- 115 -

[“]Alt er ferdig, vi skal i Baaden,[”] det gaaer i en uhyre fart, og en Tumel er der saa man værken kan tænke[,] samle sig, eller huske, paa engang hører jeg raabe: [“]men Christine vil du da ikke sige mig farvæl[”] ‒ og Søster Sysette[12] staaer Badet i Taarer ved Baaden, jeg glemmer aldrig hvor vedmodig, og bedrøvet, hun saae ud, den kiere Søster hvis bestandige Tanke det var ved en saadan Leilighed: [“]Gud ved om vi sees igien,[”] hendes Sorgfulde Aasyn forfulgte mig længe, dog græde kan jeg sielden naar der er mange Nærværende.
Holger[13] fulgte [os] til Stavrebye[14], og Henrik[15] til Varnemynde[16], dem var det lidt hart[17] at tage Afsked fra, Natten var ikke af de behageligste, saa stort Sælskab i Kahytten. dog det var smaaeting Kapteinen overlod Thorv: sin Kahyt, om Morgene[18] frokosterte vi godt og fik deilig Schampagne osv ‒ I Warnemynde[19] lod vi strax spende [for,] Niels[20] var der med Vognen og de 4 Heste hver tog sin Plads, og det gik nu roelig fort. Afskeden i Præstøe, havde været saa støiende, og paa Dampskibet, var saa mange Mennesker (fleere havde bedt om tilladelse at Reise med) saa vi først kom i Roe da vi sadde i vores egen Magelige Vogn, som vi siden ofte kom til at skiønne paae; ved inretningen af samme havde Thorvaldsen Naturligvis været med paa Raad, det var en Stor Engelsk Viner vogn[21], men i Forhold meget let, og især solid, den kunde magelig romme 6 Personer in vendig, men vi vare sielden meere end 4

- 116 -

deri, da alle foretrak deels at sitte paa Bukken hos vores Kusk eller ogsaa paa Bagsædet som vi havde ladet giøre meget Bequem til 2 Personer, med en let Voxdugs Kalesche over, og Sædet de sad paae var egentlig vores hoved Kuffert hvor det meeste af Sælskabets Garderobe var pakket i N:B: Det man ikke vilde Bruge før vi kom til Rom, thi det vi Brugte paa Reisen selv vare anbragte i 3 Vognskrin[:] et under Bag, et under For, og et under Kuskesædet og ved Kuskens fød[d]er var arrangeret en Indretning til Hans Egen Garderobe, desforuden var Vognen forsynet med Vasek[22], Hattekroge[,] Lommer, og alt hvad man kan tænke sig af Bequemligheder og til det løbende Brug saa som Bøger, til Børnene, og ReiseBøger, var et stort Net anbragt i Loftet osv osv[.] Dette siste kom os godt tilpas senere thi vi kom næsten ikke giennem noget sted uden at enten Thorvaldsen eller jeg eller Børnene fik foræringer af Kaabere[23], Bøger, og legetøi, saa vi da vi kom til Livorno[24] maatte lade ligge en Mængde, som saa gik senere hiem med Fregatten[25], blandt andet Schillers værke[26] meget elegant inbunden som jeg fik forærende. under Bagsædet som var meget Høi, saa der var anbragt et par Trin for at stige op paa det, maatte man have noget til at hvile Fød[d]erne paa[.] det var nu reen Gevin[d]st, dette giorde vi til vores Spise Kammer, og forsynede den med hvad vi kunde tænke os vilde være godt som f: e: x: flasker med Saft til at Blande med Vand, og det holdt syperb og var os til stor nytte, saa væl som en stor raae[,] Røget Skinke, som var ubetalelig da vi kom oppe paa Biergene, hvor vi intet kunde faae som var spiseligt, og Kaffen saa daarlig at man neppe

- 117 -

Kunde faae den ned, den var gierne tyk og blodt med lidt Æggeblomme thi Melk var ikke at faae, senere Kiøbte vi en tragt Kande, og forsynede os med Malede Bønner, sukker, osv[.] man maae nu ikke troe at al dette schenerte[27], nei ingen lunde[,] diße ting blev paa Vognen saa væl som den store Kasse, selv de steder hvor vi opholdt os i 14 dage og Spisekammeret holdt sin Prøve ud, den var kiølig og god, saa at vi endnu i Livorno spiste paa en Landtuur af vores udmærkede Danske Skinke; ‒‒ Kort vi kiørte, og kiørte med jevne trav, og giorde vore 8 til 9 Miil[28] om Dagen lige, som det best convenerte[29] os, dette var vores bestemte Maal, men fleere gange, gik det til 9 à 10 Miil[.] dog maa jeg bemærke at vi jo ofte næsten i hver betydelig Bye, hvor der var noget at see opholdt os 1 à 2 Dage, ja ofte heele 14 dage; I en lille lands Bye, før vi kom til Strelitz, kiører vi forbie En enlig Spaserende som saa meget oprømt[30] ud, svingede med Hatten og raabte: [“]èvivat Thorvaldsen[.”] vi troede han var ikke klog, dog kunde ikke begribe hvorfra han vi[d]ste hvem vi vare men i Næste Værtshuus sagde man os at det var en der for 21 Aar siden havde reist med Thorvaldsen #[31] N 1, han havde været kureer hos den Preussiske Minister, d. 27de May kom vi til Neustreliz[32], der kom strax en Kammerherre for at invitere os til Storhertugen[33], dog Thorv gik allene, da Stampe[34] ikke var saa ferdig, vi sendte Bud efter Chr: Winter[35], som vi her giorde Bekiendskab med, og han vandt os alle, han skrev[36] i Elisas[37] Sta[mbog]

- 118 -

og Gav hende hans digte[38], som hun næsten alle kan udenad, Thorvaldsen kom sildig[39] hiem, Man havde været scharmant[40] imod ham, og vores tilkommende Kronprinsesse[41] givet ham sit Portrait, han fandt hende allerkierest, i Væsen og alt, Næste morgen[42] Kl: 7 fulgte Chr: Winter os til Vogns, og det gik videre.
N:B, om Morgenen Kl: 4 var Thorvaldsen alt Vaagen og vilde staa op for at see sig om i Byen, (vi havde Dagen til forn Giort en runde i Haven[43] osv) men Thor kunde ikke finde sine Bukser nu rækker han Hovedet ind til os, tager Pigens Kiole og draperer sig med, og saa søger han saaledes efter Bendklæderne giennem alle værelser, og vi bleve alle vaagnede, og kom i Latter over det morsomme Syn, det var nu nok for at faae den kiere Gamle til at dandse. ‒ # N 1[44] I et Vær[t]shuus støtte vi paa en Mæklenborger (en Godsbesider, som ikke kunde begribe hvorfor vi vilde giøre os den Uleilighed at reise til Italien, thi her havde man hvad de havde og enda meget bedre osv og ingensteder var Kunsten paa saa høit et trin, som her i Meklenborg[. “]det var da fanen til Kunst[,”] meente Thorvaldsen osv ‒