Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen
Januar-marts 1844
Resumé
Christine Stampes manus til sine erindringer om Thorvaldsen. Dette er 55. del af i alt 60.
- 294 -
1844
Efter 3 Ugers[1] forløb fik Thor Lov at kiøre lidt ud, og saa hentede jeg ham hver Dag og vi fik vores tuurer[2], og efter nogen tid
Efter 3 Ugers[1] forløb fik Thor Lov at kiøre lidt ud, og saa hentede jeg ham hver Dag og vi fik vores tuurer[2], og efter nogen tid
- 295 -
44
begyndte han atter at gaae i Theatret[3] og hos os[4], og snart tænkte han ikke meere paa Beenet, og begyndte at Arbeide lidt paa et Basrelief, men da han maatte giøre det sittende valgte han en lav form, og ifølge heraf en knælende stilling nemlig en Knælende Ganymed[5], egentlig blev dette kuns paa begyndt, for at have noget at bestille, og efter haanden føiede han et og andet til[6] som folk kom og giorde deres Bemærkninger derover osv[.]
han havde alt giort Skulpturens Genius 2 gange, og endnu var han ikke fornøiet dermed, men tegnede den for 3e Gang paa Tavlen[7], for at giøre den endnu bedre, og [“]de skal see den skal blive endnu bedre skiønt de paastod alt ved den Anden at det blev kluderie[8],[”] jeg vilde nemlig ikke have han skulde spilde meer Tid paa den; da der var saa meget andet som Hastede, dog han tegnede den paa Tavlen og der staaer den, endnu, man har ladet sitte Glas over den ‒ saa faldt det ham ind at begynde paa Luthers Statye[9], og han havde alt for længe siden ladet sig sye en hvid Ulden Kiole efter de Malerier man havde af Luther; som han brugte til den Skitze[10] han havde giort af Luther, denne Kiole var han ikke tilfreds med for die Tøiet ikke gav gode folder[,] og da han kom til at ligge, benyttede han den selv[.] senere, opdagede han at jeg havde en blød graae Merinos Kiole paae, som slog smukke folder, og han ønskede saadant, syet, som jeg da besørgede ham, og han var saa tifreds der med, og da en
begyndte han atter at gaae i Theatret[3] og hos os[4], og snart tænkte han ikke meere paa Beenet, og begyndte at Arbeide lidt paa et Basrelief, men da han maatte giøre det sittende valgte han en lav form, og ifølge heraf en knælende stilling nemlig en Knælende Ganymed[5], egentlig blev dette kuns paa begyndt, for at have noget at bestille, og efter haanden føiede han et og andet til[6] som folk kom og giorde deres Bemærkninger derover osv[.]
han havde alt giort Skulpturens Genius 2 gange, og endnu var han ikke fornøiet dermed, men tegnede den for 3e Gang paa Tavlen[7], for at giøre den endnu bedre, og [“]de skal see den skal blive endnu bedre skiønt de paastod alt ved den Anden at det blev kluderie[8],[”] jeg vilde nemlig ikke have han skulde spilde meer Tid paa den; da der var saa meget andet som Hastede, dog han tegnede den paa Tavlen og der staaer den, endnu, man har ladet sitte Glas over den ‒ saa faldt det ham ind at begynde paa Luthers Statye[9], og han havde alt for længe siden ladet sig sye en hvid Ulden Kiole efter de Malerier man havde af Luther; som han brugte til den Skitze[10] han havde giort af Luther, denne Kiole var han ikke tilfreds med for die Tøiet ikke gav gode folder[,] og da han kom til at ligge, benyttede han den selv[.] senere, opdagede han at jeg havde en blød graae Merinos Kiole paae, som slog smukke folder, og han ønskede saadant, syet, som jeg da besørgede ham, og han var saa tifreds der med, og da en
- 296 -
45
ung Mahler ønskede at giøe hans Portrait[11] kort før hans Død, tog han samme Kiole paae og jeg seer endnu med hvilken vælbehag han speilede sig, og sagde: [“]see det kalder man smukke folder[”]; ‒ for at have det bequemmere med Luther’s Statye Modelerte han Hovedet først[12] som Byste dog det blev aldrig ferdig[13][.]
I februar maaned, hører han af Een af Børnene at det var vores Brølupsdag[14], den pleiede vi aldrig at celebrere, (fødsels dagen, derimod bestandig, og jeg var vis paa altid at faae noget smukt, til den dag, samt til Julen, (saa ledes til siste Jul fik jeg intet; da han var liggende, sagde han mig i anledning af at Bang[15] ikke skulde have Toiletskrinet[16] meere, at jeg skulde have det og da jeg senere meente han havde glemt det, sagde han at han vilde først tale med Henrikus[17] om at faae et Rum som var for Herrer, forandret, og sitte Sye ring[,] Sax osv istedet, og saa skulde jeg have det til min fødselsdag, dog d. 12 fb: kom Thorv: ganske uventends og bringer mig en Marmor Byste[18][,] det var een han selv har udhugget i de første Aar han var i Rom for at øve sig [i] at Arbeide i Marmor[,][19] en Copie efter den Melpomene som der staaer i Museet[20], Bysten, er deilig og opnaaede hensigten nemlig med at glæde og overaske mig, dog nu er den mig endnu meget kierere
ung Mahler ønskede at giøe hans Portrait[11] kort før hans Død, tog han samme Kiole paae og jeg seer endnu med hvilken vælbehag han speilede sig, og sagde: [“]see det kalder man smukke folder[”]; ‒ for at have det bequemmere med Luther’s Statye Modelerte han Hovedet først[12] som Byste dog det blev aldrig ferdig[13][.]
I februar maaned, hører han af Een af Børnene at det var vores Brølupsdag[14], den pleiede vi aldrig at celebrere, (fødsels dagen, derimod bestandig, og jeg var vis paa altid at faae noget smukt, til den dag, samt til Julen, (saa ledes til siste Jul fik jeg intet; da han var liggende, sagde han mig i anledning af at Bang[15] ikke skulde have Toiletskrinet[16] meere, at jeg skulde have det og da jeg senere meente han havde glemt det, sagde han at han vilde først tale med Henrikus[17] om at faae et Rum som var for Herrer, forandret, og sitte Sye ring[,] Sax osv istedet, og saa skulde jeg have det til min fødselsdag, dog d. 12 fb: kom Thorv: ganske uventends og bringer mig en Marmor Byste[18][,] det var een han selv har udhugget i de første Aar han var i Rom for at øve sig [i] at Arbeide i Marmor[,][19] en Copie efter den Melpomene som der staaer i Museet[20], Bysten, er deilig og opnaaede hensigten nemlig med at glæde og overaske mig, dog nu er den mig endnu meget kierere
- 297 -
46
samme 12te fb: bragte min kiere Søster[21] mig ogsaa en foræring, nemlig en Christitiørn i Potte, som jeg havde ønsket mig, (: jeg har senere plantet den ved Thors Atelier paa Nysøe :) og disse 2 vare de Eeneste, som havde tænkt paa Brølups dagen; og det var som om de havde Ahnet at de til Geburtsdagen, som var i April, ikke vare meere der[22][.] samme Aftenen havde vi Italienerne[23] og alle vare glade, og saa ledes endnu fleere gange til slutningen af Maaneden[.] saa Blev min søster Syg, om Søndagen til forn, var hun[,] Thorv. og Schouv[24] og jeg i det Danske Theater[25], vi havde ogsaa samme dag med E: Mayer[26] lagt Planer til Thorv: Romerske Geburstag[27] som nu nærmede sig, Søndagen d. 2den Marz[28] laae min Søster som var meget bedre og talte med mig om d. 8de og var slet ikke fornøiet med at vi havde forandret Planen med vores Tableau’s osv til en Apoteose som Bournon[29] havde paataget sig[,] hun sagde hun haabede endnu at blive saa væl at kunne være med; om Mandagen havde vi Italienerne, og skiønt min Søster havde været daarlig om Morgenen, saa var det bedre om Aftenen, og vi ansaae det heele kuns som en forkiølelse, om Tirsdag morgen var hun død[30]. ‒ Dette Tog Thorvaldsen sig meget nær og hver dag var han hos mig for at trøste hvor han kunde og da vi forud havde været bedet alle sammen til Muuses[31] til Midag til om Tordagen[,] Sysette med[,] ingen Ahnede den Sorg[,] vi skulde om Aftenen til Madame Corsis[32] benefis, saa havde jeg al min Overtalelse nødig for at faae ham til at gaae til midag med mine Børn derhen[.] jeg synes det var synd at den gamle Mand skulde være blandt de Bedrøvede[.]
samme 12te fb: bragte min kiere Søster[21] mig ogsaa en foræring, nemlig en Christitiørn i Potte, som jeg havde ønsket mig, (: jeg har senere plantet den ved Thors Atelier paa Nysøe :) og disse 2 vare de Eeneste, som havde tænkt paa Brølups dagen; og det var som om de havde Ahnet at de til Geburtsdagen, som var i April, ikke vare meere der[22][.] samme Aftenen havde vi Italienerne[23] og alle vare glade, og saa ledes endnu fleere gange til slutningen af Maaneden[.] saa Blev min søster Syg, om Søndagen til forn, var hun[,] Thorv. og Schouv[24] og jeg i det Danske Theater[25], vi havde ogsaa samme dag med E: Mayer[26] lagt Planer til Thorv: Romerske Geburstag[27] som nu nærmede sig, Søndagen d. 2den Marz[28] laae min Søster som var meget bedre og talte med mig om d. 8de og var slet ikke fornøiet med at vi havde forandret Planen med vores Tableau’s osv til en Apoteose som Bournon[29] havde paataget sig[,] hun sagde hun haabede endnu at blive saa væl at kunne være med; om Mandagen havde vi Italienerne, og skiønt min Søster havde været daarlig om Morgenen, saa var det bedre om Aftenen, og vi ansaae det heele kuns som en forkiølelse, om Tirsdag morgen var hun død[30]. ‒ Dette Tog Thorvaldsen sig meget nær og hver dag var han hos mig for at trøste hvor han kunde og da vi forud havde været bedet alle sammen til Muuses[31] til Midag til om Tordagen[,] Sysette med[,] ingen Ahnede den Sorg[,] vi skulde om Aftenen til Madame Corsis[32] benefis, saa havde jeg al min Overtalelse nødig for at faae ham til at gaae til midag med mine Børn derhen[.] jeg synes det var synd at den gamle Mand skulde være blandt de Bedrøvede[.]
- 298 -
47
han havde jo haft sine Sorger, hvorfor skulde han nu deele vore.; saa jeg aftalte med fr: Muus[33] at hun skulde faae ham med i Operaen, og jeg sendte hende hans Billet osv ‒ dog han var taus og Tungsindig ved heele Bordet, og havde ingen Roe paa sig men spurgte efter mig, og de kunde ikke paa ingen maade faae ham med i Theatret men maatte kiøre ham hiem til mig, og da jeg ikke fandtes der, tog han hen til Schouvs og paa min forundring, hvor han kom fra, og min Opmuntring til med Muses at gaae i Operaen, svarede han[: “]Nei jeg vil ikke, det Ægler[34] mig det Gøglespill, hvor er de? der vil jeg være,[”] og han sadte sig til Roe hos Schou, saa at jeg maatte tage hiem med ham, da jeg begreb at Schouv helst vilde være Eene, vi tilbragte nu Aftenen sørgmodig sammen, og jeg kunde ikke bequemme mig til til vores daglige Loterie spill; og fleere dage gik hen før vi atter spildte det, dog jeg følte det var et savn for den kiere gamle, og jeg overvandt min modbygelighed;
han havde jo haft sine Sorger, hvorfor skulde han nu deele vore.; saa jeg aftalte med fr: Muus[33] at hun skulde faae ham med i Operaen, og jeg sendte hende hans Billet osv ‒ dog han var taus og Tungsindig ved heele Bordet, og havde ingen Roe paa sig men spurgte efter mig, og de kunde ikke paa ingen maade faae ham med i Theatret men maatte kiøre ham hiem til mig, og da jeg ikke fandtes der, tog han hen til Schouvs og paa min forundring, hvor han kom fra, og min Opmuntring til med Muses at gaae i Operaen, svarede han[: “]Nei jeg vil ikke, det Ægler[34] mig det Gøglespill, hvor er de? der vil jeg være,[”] og han sadte sig til Roe hos Schou, saa at jeg maatte tage hiem med ham, da jeg begreb at Schouv helst vilde være Eene, vi tilbragte nu Aftenen sørgmodig sammen, og jeg kunde ikke bequemme mig til til vores daglige Loterie spill; og fleere dage gik hen før vi atter spildte det, dog jeg følte det var et savn for den kiere gamle, og jeg overvandt min modbygelighed;
Fakta
PDFJanuar-marts 1844
294, 295, 296, 297, 298
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 55.
Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 55.
OBS Dokumentet er også udgivet i Arkivet, Thorvaldsens Museum. Her findes den senest opdaterede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Identifikationen bestyrkes desuden af Stampes omtale af den offentlige reaktion, som netop blev Fredens og frihedens genius til del. Se værkets tilblivelsesomstændigheder omtalt i Carl Frederik Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og omgangsliv, samlede til Familielæsning, København 1874, p. 93.
Men Thorvaldsen selv var heller ikke ukritisk. Han sagde om den:
”…jeg er ikke rigtig tiifreds med den. Jeg troer jeg maa have Billedhuggeren høiere op.” Se Se Carl Frederik Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og omgangsliv, samlede til Familielæsning, København 1874, p. 94.
Måske skal man lægge noget i, at billedhuggeren forærede tragediens muse til ægteparret?