September 1841

- 157 -

 Nu forlode vi[1] vores kiere Broder Christian[2] og toge over Pisa til Florenz[3] saa begge Steder hvad der var at see som jo især var i florenz, her giorde vi mange Vakkre Bekiendtskaber og især var der en Hr. von Snitzer[4] ved den Preusiske Legation som strax infandt sig, han havde skriftlig inhentet underetning om Thors kome, han tog sig af os, og inrettede Tiden for at see alt paa det beste, og førte os omkring[.] 2 vakkre Fransmænds[5] bekiendskab giorde vi hvoraf den Eene var en Avocat. De vare meget lykkelige ved at see Thorv deels i Galleriet, og deels ved Tabel d’hote[6] de fortalte mig at Thorv: var meget berømt i Paris og bad os umaadelig om at komme til Paris[7] paa tilbage Tuuren med Thorv. og de gav os anvisning paa et passende Loschie, og deres Adresse med Anmodning endelige at lade dem vide naar vi kom til Byen, for at de kunde inrette alt paa det beste for os, og saaledes kom alt hvad vi støde paa (ogsaa nogle Rusere[)] os forekommende imøde, ja de simpleste Værtshuus folk vare dobelt saa artige naar de hørte at det var Thorv: som de Loscherede, for[r]esten vare vi fra Mayland forsynede med Lascipasare[8] saa vi ogsaa fra den Side havde det godt og da jeg var den der besørgede alt paa Reisen erklærede jeg strax for Stampe[9] og Thor:

- 158 -

som af og til vilde blande dem i tingene at saa fremt jeg skulde have med det at giøre maatte de holde dem der fra, thi det hendte sig et par gange naar jeg med en eller anden ikke var enig om Prisen, som jo især i Italien let kan hendes, saa kommer det blodt an paae at vise bestemt hed, og ikke bryde sig om deres Skrigen osv. dog saa infandt sig Thorva: og Stampe med deres ansigter som viste at de ville jeg skulle give efter og skiønt de talte dansk forstod værten Camerieren[10] godt at de lod dem imponere og hvad han ikke havde været grov, og holdt huus saa begyndte han nu, saa ledes sagde jeg til mine Herrer engang for alle de skulde passe dem selv, og blodt aldrig blande dem inoget naar jeg ikke forlangte ders Hielp, og da en saadan Cameriere som havde smurt en uforskammet stor Regning og ikke vilde lade sig snakke til rette men blev Grov, forlangte jeg at tale med Værten, han var ikke hiemme svarede Tieneren, og andre af Huuset, [“]godt saa kan det bie til han kommer[”], meente jeg da vi skulde bede 2 Timer, dog den Vært kom aldrig, nu gik jeg selv ned og saa mig om, og fandt virkelig min Vært paa sit Contoir, jeg fortalte ham at hans Regning var det dobelte af hvad vi havde givet for det samme andre steder osv ‒ og hans Cameriere havde været Grov, dette siste ville jeg bede ham for skaane os for men sende os en anden

- 159 -

Opvarter, og hvad Regning Angik, saa var jeg nød til at betale den da jeg ikke havde akkorderet med ham forud, men saa maatte han ogsaa finde sig i at jeg disrecomanderte ham til andre Reisende, osv ‒ Værten var meget Artig forandrede Regningen og giorde mange Undskyldninger, og jeg viste Thorvaldsen triomferende mine 2 sp:[11] som jeg havde sparet ved ikke at følge hans og Stampes Raad, som altid var at give strax hvad de forlangte, om det saa var aldrig saa groft dog skedte det vist ikke meere en[d] 2 à 3 gange paa heele Reisen og endte altid til min Tilfredshed. ‒
I florens Giorde vi bekiendskab med Consul Hage[12] fra Kiøbenhavn, en Rask Mand med en Vakker, net lille Kone[13], og en Broder[14] til Ham, som lod meget interesant. ‒
De vare meget galante, og artige mod os, og vi vare inviterede der til en Diner ‒
Benvenuto[15] gav Thorvaldsen ogsaa en Dinee og han gav mig en af hans Tegning til min Album[16] NB fordi jeg maatte love ham een af Thorv. hos Bardi Kaaberstikkeren[17] som har Arvet alle Raphael Morgens[18] Plader Vare vi inviterede, og han gav Thorv. et deiligt Kaaber af Transfigurationen[19] og lod os andre vælge, hver et stykke, hvoraf Pladerne laade der, som han saa trykkede i vores Nærværelse og gav os, des foruden sendte han mig En heel samling til Foræring, I florens[20] Besøgte vi en Amerikaner[21], som havde Modeleret en Venus[22], som han meget ønskede Thor: skulde bedomme, og Thorva for bausedes, og sagde: [“]han begynder hvor vi andre ender.[”] ‒
Paa veien til Perugia[23] mødte vi en Arkitekt fra Hamborg, som jeg troer hed Lyder[24], og som blev meget glad ved at see Thorvaldsen, i St Maria dele Angoli saae vi Overbeck[25] smukke Malerie[26], som dog kuns er blevet ubetydelig Beskadiget af Lynilden der er slaaet ned, ‒ 
Veien var mageløs deilig og her lærte jeg ret at erkiende hvor urigtig man al tider raaber paa at alt er forbrent og for tøret i Italien, tvert imod har jeg aldrig seet det saa frisk i hvort land, hvor en

- 160 -

en Blæst eller Natte frost, alt i Juni kan forvandle Skovene fra grønt til Gult og rødt, her saa vi fleere lange Strækning[er] paa fleere Miil af deilige friske grøne Skove, og især forbausedes vi over Grønsværet under samme, som var saa jeven, frodig og kraftig af farven, som de fortrefligste Engelske Boelingrin[27], og da jeg erkundigte mig hvor det kom at de kunde være saaledes, som vi aldrig havde det uden ved stadig Vandning, og her var dog saa umaadelig, varm vi vare i Spt: sagde man mig at den stærke Dug som her i Syden faldt om Natten erstattede, den megen Regn, som man haver i Norden, og her gaaer fleere Maaneder hen uden Regn, og man hører aldrig at dette eller hiint Korn er mislykket. ‒