Juni 1841

- 129 -

[...] derfra[1] reiste en deel af Sælskabet hvoriblandt Dahls Børn med Niels[2] til Leipzig og Dahl[,] Serre’s x[3][,] Thorvaldsen, og jeg med Dampvogn til Leipzig[4] ‒ x Serres fyldte vores omtalte Spisekammer med 6 Viinflasker, 3 Liqueur, 1 Mave Draaber[5], og ikke mindre en[d] 6 Flasker eau de cologne; senere bleve disse fornyede med frue Engelmans[6] deilige Rinskviin[7], i Wilsbad[8] hvor vi besøgte hende ‒ her giorde vi strax om Aftenen Visit til Felix Mendelson[9], jeg havde kiendt Hans Kone[10], som Barn, nu var hun blevet meget smuk, Thorv: havde kiendt ham i Rom og der blev giensidige Glæde, over at sees, Vi vare uventet kommen til Leipzig, og næste Morgen[11] skulle vi videre, dog da Kl: var 8 var alt Mendelson med sit heele Capel for Døren, og bragte Thor en Serenade[12] og en Sang, det var meget smuk; nu kom en Deputation op for at invitere Thorvaldsen til at blive til Midag dog han sagde vi skulle Reise, og han viste dem, som sedvanlig til sin Gamle Mutter, som endelig gik paa Akort, at vi nemmlig skulde være ferdig saa vi kunde reise Kl: 4 Efter midag[.] Nu førte man os om i Byen[13], for at see Merkværdighederne, Kl: 1 vare Vi atter hiemme, for at giøre os istand til Bordet[14], som skulde være Kl: 2. Nu kom omtrent en tusende Studenter for Døren og bragte en Sang, og det var en

- 130 -

Mægtig virkning Masse af Stemmer giorde[.] Alle fik Taarene i Øinene, da de vare ferdige ville de gaa men saa raabte Mendelson ud af Vinduet til dem[: “]Vartet, der Alte komt hinununter[,”] og Thorvaldsen med sit Blottet Hoved gik ned midt i Mellem dem, sagde nogle faae Ord, men med sit ædle, ydmyge, elskelige Aasyn, vandt han alle i et Nu, og nu lød et Skingrende og begeistret: [“]Leve Thorvaldsen[”], og alle gik Syngende Bort, langs ned ad Gaden; skiønt man kuns havde haft, saa kort Tid til at preparere Diner’en, saa havde over 100 Meldt sig, men der var kuns Plads til 80 Personer[.] Sahlen var nydelig dekoreret, Thorvaldsens Lænestoel var beviklet med G[u]irlander af Roser, han tog frue Mendelson[15] til Bords, og mig førte Magistraten[16] til Bords, denne siste Begyndte med en Tale, og saa oplæste Hr: Gerhart[17] et Digt[18], og saa Musik, og saa Skaale, og atter Tale, Skaal, Musik, o.s.v. Min Bord kavaleer[19] var meget væltalende og Snaksom, han fortalte mig hvorledes man sværmede for Mendelson i heele Byen[,] Damerne som ellers ligger til 10, reiser dem gierne Kl: 4 om Morgenen, naar Mendelson vil have en Prøve i Kirken.[“]Min Kone Sværmer for ham, det maae vi alle finde os i, ja vi selv gaaer i Ilden for ham[”]; nu yttrede jeg for ham at det vilde være deiligt at faae nogle af M’s 4stemm:[20] Sange at høre, [“]intet lettere[,”] sagde han, [“]De behøver blodt at yttre det for ham, her ere nok ved

- 131 -

ved Bordet, som synger[”], som sagt saa giort og Mendelson var saa god at lade hente Synge Musik, og nu gav vi de blæsende Instrumenter en god dag, og næsten Mellem hver Ret fik vi en Sang af omtrent en 20 Personer Herrer, og Damer, og Mendelson førte an og sang selv med, det var det fortreffeligste sammensungne jeg nogen sinde har hørt, Stampe, var henrykt; og stakkels Thorvaldsen som var saa plaget med Tandpine saa han ikke kunde spise, glemte snart alt efter Bordet Blev der drukket Kaffee i Haven og man kom med en heel Kurv med Blomster til Thorvaldsen som han skulde uddeele blandt Dammerne som alle vare henrykt over den yndige Gamle Mand, der giorde alt med en Gratzie, og elskværdighed som man ikke haver seet mange af. Da jeg nu yttrede en stor løst at høre Mendelson Spille, lod man et Instrument hente, og efter Borde vare udryhdede og alt i Orden i Sahlen i gien Begyndte han, men det var det deiligste, og meest Originale jeg nogensinde havde hørt[.] Der var og en Dame der som sang fortreffelig baade med Aand, og Siæl, kort vi havde ondt ved at rive os løs især den kiere Thorv: som altid havde ondt ved at bryde op hvor han befandt sig væl, men nu brummede Mutter[21]

- 132 -

og han var nød til at komme, i Værshuset Bragte Mendelson mig endnu hans 4stemmede Sange med et par Ord af ham selv til, som ere mig en kier Erindring om en deilig dag i mit Liv, og en af Eyropas interesandteste Mænd; ‒ her togge vi nu af sked fra Ham[,] Dahl[22], og Serres[23], som vi havde tilbragt saa Mange Glade Dage med; x=x[24] N 1: x=x Her var det at Thorv: tog tørklædet for Øinene og lod som om han græd, og da jeg siden spurgte om det havde rørt ham saa meget, siden han selv havde været saa utaalmodig med at komme bort, sagde han: [“]nei vist ikke men det saa saa ligegyldig og utaknemlig ud da de jo græd, saa maatte jeg jo ogsaa være rørt,[”] og det fik han ofte at høre naar han lod mig x[25] N 2 = x høre at jeg havde spilt Comedie for ham, i Anledning af hans Statye[26] som han vilde rive ned, hvor jeg havde givet mig til sist at græde. Weine Weib und Du wirst Siegen[27]