Menu

Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen

Vinter 1840-41 & 1844

Resumé

Christine Stampes manus til sine erindringer om Thorvaldsen. Dette er 16. del af i alt 60.
- 89 -
 Dette er[1] hvad han vilde lade giøre i Rom naar vi kom der
Pius d 7de[2]
Conradin[3] i Marmor[?]
De 2 Aposteler[4]
4 Profeter[?][5] [xxxx[6]]
Melanton[7] &
Lutter[8]
Thorvaldsen[9]
Christus i Emaus[10]
Vasen[11][?] Eboseret[12]
Jupitor og Diana[13] lade Ebossere
Hymnen og Amor[14] [xxxxsendt?]
pendant, Amor Psyche[15] skal
hentes[?] ‒
de 2 fammille Stykker[16]
- 90 -
[?] til Genien del lume[17]
gjort i LuCas[18]
N 2 Carita[19] kom til Dannmark
nogen Broder[20]
Alexandertoget[21], Sønnen løber
derfra[22], Som ingen elsker af Hansen[23]
Danserinde[24] er giort første gang efter Bestilling
1841[25]
N 3
 Dette husker jeg ikke[26] hvad betyder, men troer det er nogle af de feil Thiele[27] har giort i sine Angivelser
1844
 han[28] paastod hans Moder[29] aldrig havde haft andre Børn end ham ‒ ‒
og det var en feil at han havde giort sin egen statye, som Thiele skal sige i sin lille piese[30][.]

Den oven nævnte Genio del lume[31] husker jeg han for talte mig at have giort i Lucka[32] sidende paa Gulvet i et Kykken[33], (for at faae lyset høiere oppe fra) og ved stegevændernes[34] Musik, med Modeleer Pind han selv havde tilskaaret sig ‒ ‒
- 91 -
# Historien[35] om Caritaen[36] hvordan den kom til Kirken
  1. Denne sætning er skrevet med blyant i højre side på den anden led.
    Den følgende liste af Thorvaldsen-værker på side 89 er – i modsætning til det øvrige manus, der er nedfældet med blæk – skrevet med blyant. Listen var næppe tænkt som en del af manuskriptet, men snarere som en huskeseddel udfærdiget i Danmark i vinteren 1840-41, så Stampe kunne hjælpe Thorvaldsen med at få sat værkerne på listen i produktion i billedhuggerens værksted, når parret ankom til Rom.
    Listen er ikke publiceret i Rigmor Stampe, op. cit.
  2. Der må hentydes til en del af Pius 7., jf. A142. Men det er p.t. uklart, hvilken del af pavemonumentet, som var tænkt bearbejdet i Thorvaldsens romerske værksted i 1841 – al den stund, at monumentet var færdigleveret til Peterskirken i marmor i 1831.
  3. Dvs. Conradin, jf. A150. Statuen blev hugget i marmor i løbet af 1840erne og leveret 1847 til Conradins grav i Santa Maria del Carmine, Napoli.
  4. Dvs. Judas Thaddæus, A105 og Andreas, A108. Judas Thaddæus og Andreas var de to sidste af de i alt tolv apostle, som Thorvaldsen udførte nye versioner i 1842.
    Se mere i Bestillingen til Vor Frue Kirke i København.
  5. Dvs. de fire profeter, der var planlagt til Vor Frue Kirkes facade, men som aldrig blev udført.
    Se mere i Bestillingen til Vor Frue Kirke i København.
  6. Ordet er p.t. ikke tydet.
  7. Dvs. Philipp Melanchton, A161. Projekteret statue til forhallen i Vor Frue Kirke i København, men blev dog aldrig udført.
  8. Dvs. Martin Luther, A160. Projekteret statue til forhallen i Vor Frue Kirke i København, men blev dog aldrig udført.
  9. Dvs. selvportrætstatuen Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, Nysø1, der skulle hugges i marmor i Rom.
  10. Dvs. Kristus i Emmaus, jf. A563, der skulle hugges i marmor i Rom.
  11. Hvis ordet er korrekt tydet, er det p.t. uvist hvilken vase, der er tale om.
  12. Dvs. hugges i marmor, jf. den italienske billedhugger-term abozzare, se Fagudtryk i Thorvaldsens værksted.
  13. Dvs. Diana og Jupiter, A345.
  14. Dvs. Amor og Hymen, A452.
  15. Dvs. Amor og Psyche, A450, der var en pendant til Amor og Hymen, A452.
  16. Dvs. Thorvaldsen hos familien Stampe, Nysø38, og Henrik Stampe og to sønner, Nysø39.
  17. Dvs. A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A517.

    De fragmentariske notater på denne side skal sandsynligvis forstås, sådan som Stampe selv noterer det nedenfor, nemlig som en huskeseddel over historier, der skulle fortælles, eller historier, der skulle korrigeres i forhold til, hvad Just Mathias Thiele tidligere havde skrevet.
    Notaterne er ikke publiceret i Rigmor Stampe, op. cit.
  18. Dvs. Lucca, en mellemitaliensk by 70 km vest for Firenze.
    Der refereres til en historie om, hvordan A genio lumen blev til i Lucca, se nedenfor.
  19. Dvs. Caritas, A598.
    Historien om dette relief, og om hvordan det endte i Vor Frue Kirke i København, se mere herom i Thorvaldsens værkdonation til Hans Henrik Gunnerus.
  20. Det er p.t. uvist, hvad Stampe her hentyder til.
  21. Dvs. Alexander den Stores indtog i Babylon, A503.
  22. Det er p.t. uvist, hvad Stampe her hentyder til.
  23. Dvs. sandsynlig C.F. Hansen, som Thorvaldsen ikke altid havde et uproblematisk samarbejde med, som det antydes her.
    Se fx Bestillingen til Råd- og Domhuset.
  24. Sandsynligvis Danserinde, A178.
  25. Dette årstal er skrevet med samme tykkere blyant som bemærkningen nedenfor. Dvs. året 1841 er antagelig tilføjet i 1844, hvor Stampe skrev den følgende forklarende bemærkning.
  26. Denne bemærkning er nedfældet med en anden og tykkere blyant end de fragmentariske sætninger ovenfor.
    Stampe synes at have læst sætningerne i 1844, som denne sætning er dateret, efter Thorvaldsens død, hvor hun påbegyndte arbejdet med at færdiggøre sin erindringer om billedhuggeren.
    For at minde sig selv om, hvornår ovenstående bemærkninger blev nedskrevet har hun tilføjet året 1841 tre år senere.
  27. Dvs. den danske forfatter, sekretær, museumsmand og bibliotekar Just Mathias Thiele.
  28. Dvs. Thorvaldsen.
  29. Dvs. Thorvaldsens mor Karen Thorvaldsen.
  30. Det vides ikke med sikkerhed, hvilken “lille piese” Christine Stampe her henviser til. Thiele udgav i 1837 et mindre skrift under titlen Om den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen tilligemed en Fortegnelse paa de Arbeider, hvilke han indtil nærværende Tid har udført, men heri påstås det intetsteds, at Thorvaldsen før 1837 skulle have udført sin egen selvportrætstatue.
  31. Dvs. A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A517.
  32. Dvs. Lucca.
  33. Dvs. køkken.
  34. Dvs. en person som vender stegen på spiddet, jf. stegevender i Ordbog over det danske Sprog.
  35. Følgende: “# Historien om Caritaen hvordan den kom til Kirken”, er skrevet i venstre side på den anden led.
  36. Dvs. Caritas, A598, som blev anbragt i skibet til venstre for indgangen i Vor Frue Kirke i København.
    Historien om dette relief, og om hvordan det endte i Vor Frue Kirke, se mere herom i Thorvaldsens værkdonation til Hans Henrik Gunnerus.

Fakta

PDF
Vinter 1840-41 & 1844
89, 90, 91
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Christine Stampe
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 16.

OBS Dokumentet er også udgivet i Arkivet, Thorvaldsens Museum. Her findes den senest opdaterede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.