Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen
Oktober 1841
Resumé
Christine Stampes manus til sine erindringer om Thorvaldsen. Dette er 33. del af i alt 60.
- 173 -
Den 7de October[1] var stor Ilimination[2] i anledning af Pavens[3] hiemkomst, og der maatte jeg holde med Thor: som altid her hiemme sagde: [“]De ved ikke hvad det er at iliminere her hiemme,[”] altsaa kan det ikke nytte jeg beskriver Iliminationen af Capitole Piazza del Popolo[4], og især den Byging som Paven lader bygge til de fattige der er i form af en halv Maane, som jo ret egner sig ved en saadan Leilighed, men det fyrværkerie, som man saa om Søndagen, gav paa Monte Pinsco[5] og som vi saae nede fra Piazza del Popolo, var mageløs, tænk nu heele Veien
- 174 -
op af de høie Terrasser deCoration af endnu fleere Statyer som endnu der er der sedvanlig, og oppe paa Bierget Opført et umaadeligt stort Tempel, i hvis midte der stod, en Statye forestillende X[,] ved Maanens Eeneste Belysning hører man først 27 Vældige Kanonskud, derpaa 12 Balloner som paa een gang stiger til Veirs, og medens man fryder sig ved dette yndige Syn og intereserer sig for disses skiebne som alle paa Een nær gaar til Veirs syd efter, og denne Eene forvilder sig Svævende men imellem Templets Zeuler, hvor den dog til sist ganske fornuftig fandt sin vei ud af for at følge efte sine 11 Søskende, saa af vexler den eene brillante Scene efter den anden, saa man neppe har tid at Aande, og til slutning den deiligste Girandola[6] som jeg nogen sinde har seet, og som langt overgik den vi saae paa Engelsborg[7] i Paasken, nu spadserede vi op af Terasserne efter og glædede os paa Monte Pinscio over det deilige Springvand ved det franske Academie[8], samme Academies Ilimination udmærkede sig ogsaa, ved samme Springvand støtte vi sammen, seenere i Paasken med Wille’s[9] efter Peters Ilimination, da vi paa hiem veien kiørte der op, for at see hvorledes Kirken langt borte tog sig ud, de havde haft samme Idee som vi, og skiønt det var sildig maatte vi følge hiem med dem til Aften[.] Disse Engelske Dammer sværmede for Thorv: og for hans skyld vare de og fuld af Artighed mod os ‒
Den 9ende October[10], vare vi (2 Vogne fulde) og vores Vogn kunde gielde for 2, thi vi vare altid 8 Mennesker derpaa,) tidlig om Morgenen paa Veien til Albano[11] deiligt Veir[,] fortreffelig Vei der hen, fra Byen spadserede vi til Albaner Søen, og til Castelgandolfo[12], Pavens Sommer Residens og igienem Galerierne[13] til Albano til bage, (De Eege Skove og den U[d]sigt over Campagnen, kan de kuns forestille dem, der have seet den; nu spidste vi lidt Frokost, som vi paa saadanne Turer altid havde med os, og som efter Thorvaldsens Anordning altid bestod i: nogle store Hvede brød[,] en pakke Store skiver Speie flesk, et stykke godt Ost, imellem nogle Sardeller, som man her haver, som alting udmærket og nogle flasker Vino ascuto[14]. Dette siste Ord vil jeg gierne bede enhver som kommer til Rom ligge mærke til, thi naar
Den 9ende October[10], vare vi (2 Vogne fulde) og vores Vogn kunde gielde for 2, thi vi vare altid 8 Mennesker derpaa,) tidlig om Morgenen paa Veien til Albano[11] deiligt Veir[,] fortreffelig Vei der hen, fra Byen spadserede vi til Albaner Søen, og til Castelgandolfo[12], Pavens Sommer Residens og igienem Galerierne[13] til Albano til bage, (De Eege Skove og den U[d]sigt over Campagnen, kan de kuns forestille dem, der have seet den; nu spidste vi lidt Frokost, som vi paa saadanne Turer altid havde med os, og som efter Thorvaldsens Anordning altid bestod i: nogle store Hvede brød[,] en pakke Store skiver Speie flesk, et stykke godt Ost, imellem nogle Sardeller, som man her haver, som alting udmærket og nogle flasker Vino ascuto[14]. Dette siste Ord vil jeg gierne bede enhver som kommer til Rom ligge mærke til, thi naar
- 175 -
[de] forlanger vino uden at ligge ascuto til, saa faaer de den afskyelig, derimod er vino asuto fortreffelig, til det maae være at de holder af den anden thi om man og forlanger den beste vin, faaer man den anden stykke; ‒
Efter en saadan spadsere og kiøre Tuuer smagte alt mageløst, og Muntere og løstige var ingen meere en[d] Thorvaldsen, Nu fik vi os hver et Esel og afsted gik det til Ariggi[15], Gensano[16], og langs med Nemi Søen, hvor den lille Bye Nemi[17] tog sig ud som en Juveel paa den anden Side af Søen. Veien der til og tilbage er mageløs, og Thorvaldsen var atter saa vild og overgiven, at jeg maatte brumme thi Han var altid forud, og hans Esel i gallop, hvem som ikke har seet ham, kan intet begreb giøre sig om hvor Prægtig han saa ledes tog sig Ud, som en af de Gamle Guder; ‒ da vi kom tilbage i hvort Værtshuus, var der Vædeløb med vilde Heste, og vi saae det fra Balkon’en, nu skynd spiste vi til Midag, og skynde os siden, hvor vi akurat kom tidsnok for at see det Fyrværkerie som jeg tidligere haver talt om, og som Stampe[18] især var henrykt over. ‒
Den 8de October[19] kom Bissens til Rom; ‒
Den 31 October[20] var Fader stads hos Edlin[21], Thorvaldsen Stod fader, og Elisa[22] holdt Huen, i Kirken Holdt Præsten en ret net Tale, med Hentydning deels paa Døbefond’en (: som var den samme som Thr: har giort til Trolleborg[23], den var af Terra cotta :) og deels paa Thorvaldsens Nærværelse, osv; om Aftenen Vare Alle danske paa Bravo[24] nær inviterede hos Edlin, til en stor Soupér, her havde Hansen[25] decoreret Spise Sahlen og blandt andet forfærdiget en dei lig Lysekrone af Bajok Piber[26], her var man nu meget Munter og der blev sunget meget enhver med sit Næb, og Thor: med sit (det blandt andet en sang[27] til den lilles Skaal af H.P. Holst[28] som her følger[29]. ‒
Efter en saadan spadsere og kiøre Tuuer smagte alt mageløst, og Muntere og løstige var ingen meere en[d] Thorvaldsen, Nu fik vi os hver et Esel og afsted gik det til Ariggi[15], Gensano[16], og langs med Nemi Søen, hvor den lille Bye Nemi[17] tog sig ud som en Juveel paa den anden Side af Søen. Veien der til og tilbage er mageløs, og Thorvaldsen var atter saa vild og overgiven, at jeg maatte brumme thi Han var altid forud, og hans Esel i gallop, hvem som ikke har seet ham, kan intet begreb giøre sig om hvor Prægtig han saa ledes tog sig Ud, som en af de Gamle Guder; ‒ da vi kom tilbage i hvort Værtshuus, var der Vædeløb med vilde Heste, og vi saae det fra Balkon’en, nu skynd spiste vi til Midag, og skynde os siden, hvor vi akurat kom tidsnok for at see det Fyrværkerie som jeg tidligere haver talt om, og som Stampe[18] især var henrykt over. ‒
Den 8de October[19] kom Bissens til Rom; ‒
Den 31 October[20] var Fader stads hos Edlin[21], Thorvaldsen Stod fader, og Elisa[22] holdt Huen, i Kirken Holdt Præsten en ret net Tale, med Hentydning deels paa Døbefond’en (: som var den samme som Thr: har giort til Trolleborg[23], den var af Terra cotta :) og deels paa Thorvaldsens Nærværelse, osv; om Aftenen Vare Alle danske paa Bravo[24] nær inviterede hos Edlin, til en stor Soupér, her havde Hansen[25] decoreret Spise Sahlen og blandt andet forfærdiget en dei lig Lysekrone af Bajok Piber[26], her var man nu meget Munter og der blev sunget meget enhver med sit Næb, og Thor: med sit (det blandt andet en sang[27] til den lilles Skaal af H.P. Holst[28] som her følger[29]. ‒
Fakta
PDFOktober 1841
173, 174, 175
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 33.
Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 33.
OBS Dokumentet er også udgivet i Arkivet, Thorvaldsens Museum. Her findes den senest opdaterede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Pavestaten arrangerede ofte fyrværkeri – kaldet Girandolaen – fx i anledning af Skt. Peters dag 29. juni eller på andre kirkelige festdage og ofte fra Engelsborg / Castel San Angelo.
I Thorvaldsens samling findes Ippolito Caffis maleri: La Girandola. Fyrværkeri i Castel S. Angelo i Rom, B65, der gengiver Girandolaen fra engang i 1830’erne.