Introduktion

En side fra Christine Stampes manuskript

En primærkilde

En af de vigtigste kilder til Thorvaldsens liv og værk i de senere år af hans liv er baronesse Christine Stampes (1797-1868) erindringer om billedhuggeren, der blev udgivet som bog i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe (1850-1923), i en redigeret udgave.

Christine Stampe var Thorvaldsens tætteste ven i årene efter hans tilbagevenden til Danmark i 1838. Hun fungerede bl.a. som billedhuggerens “manager”, “imagekonsulent” og “karriererådgiver” især i forbindelse med etableringen af Thorvaldsens Museum. Hun hjalp ham eksempelvis med at få ryddet op i – dvs. brændt – hans gamle papirer, upassende tegninger og andre efterladenskaber, så resten tog sig præsentabelt og museumsegnet ud. Det var utvivlsomt tanken, at hendes erindringer skulle have bidraget til disse bestræbelser på at præsentere billedhuggeren i en velfriseret udgave.

Stampe nedskrev erindringerne i 1844-45 efter nu tabte dagbogsnotater og med henblik på en bogudgivelse. Hun fik en anden, p.t. uidentificeret person, til at fremstille en redigeret renskrift af manuskriptet, men projektet løb ud i sandet, fordi renskriften trods alt blev en “tør skolemesteroversættelse”. Først da Rigmor Stampe tog fat i sagen længe efter sin farmors død og gik tilbage til den originale kilde, kunne bogen udgives i 1912.

Baggrunden for erindringerne

Christine Stampe var gift med Henrik Stampe, og parret ejede det sydsjællandske baroni Nysø nær Præstø, hvor de boede med deres børn. Baroniet var et samlingssted for flere af guldaldertidens store kulturpersonligheder herunder også Thorvaldsen, som opholdt sig i lange perioder på Nysø efter sin hjemkomst fra Rom i september 1838 og indtil sin død i marts 1844. Baronessen og hendes mand åbnede gæstfrit deres hjem for ham, de fik bygget et arbejdsværksted til ham i deres have, kaldet “Vølunds Værksted”, og Stamperne fulgte også med på Thorvaldsens sidste rejse til Rom i 1841-42. Men navnlig var Christine Stampe billedhuggerens faste følgesvend i de sidste af hans leveår. Hendes erindringer om Thorvaldsen begynder omtrent ved billedhuggerens tilbagevenden til København og strækker sig til tiden omkring hans død.

Et klausuleret manuskript

I 1917 forærede Rigmor Stampe sin farmors håndskrevne manus og den redigerede renskrift til Thorvaldsens Museum med den udtrykkelige betingelse, at originalmanuskriptet ikke måtte læses før efter hendes død. Kilden opbevares under lås og slå i det såkaldte Inspektørens skrin i en falmet og slidt konvolut og er forsynet med Rigmor Stampes strenge påbud:

Baronesse Christine Stampes originale håndskrift til erindringer om Thorvaldsen. Givet til Thorvaldsens Museum, Maj 1917.

Dette må ikke læses igennem, før Fru Stampe Fedderow, Baronesse Stampe Charisius og Fru Rigmor Stampe er døde, da deri findes ber[e]tninger om forfatterindens ægteskab af privat natur.
Det skal overhovedet ikke være tilgængeligt for enhver som helst eller for forfattere af populære skildringer; kun for de egenlige Thorvaldsen-forskere, for hvem det kan have en væsentlig betydning. Dette bedes overholdt

Rigmor Stampe

Jeg forbeholder mig selv at låne manuskriptet hjem, når jeg ønsker det.

Konvolutten er bagtil forseglet med tre røde laksegl.

På konvoluttens bagside har daværende museumsinspektør Dyveke Helsted noteret:

Aabnet 4/4 1955 af direktør Sigurd Schultz, atter tillukket.

18 år senere undersøgte museumsinspektør Bjarne Jørnæs indholdet og noterer – ikke uden en vis knastør arkivar-humor:

Åbnet 9/8-73 af Bjarne Jørnæs, ikke tillukket igen!

Selve konvolutten indeholder 335 mørnede sider, hvorpå Christine Stampe med pen og blæk har nedfældet sine erindringer om Thorvaldsen. Manus består af seks sammenbundne læg samt en del løse sider.

Kuverten åbnes

På Thorvaldsens Museum har Rigmor Stampes klausul gennem årene naturligvis skærpet nysgerrigheden efter at få at vide, hvilke historier i originalmanuskriptet der blev udeladt af den trykte udgave fra 1912. Museets online-arkiv har siden 2008 tilgængeliggjort tusindvis af upublicerede kilder om Thorvaldsens liv og værk på arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, og i lyset heraf ville Stampes erindringer – som en af de væsentligste primærkilder til Thorvaldsens sene år – udgøre en mærkværdig undtagelse, såfremt de skulle forblive utilgængelige. Det blev derfor besluttet i 2017 – i 100-året for Rigmor Stampes gave til Thorvaldsens Museum – at tiden nu var moden til, at det uredigerede originalmanuskript kunne se dagens lys. Set på meget større afstand af begivenhederne dengang, ville det være uproblematisk – og vigtigt – at gøre erindringerne tilgængelige for alle i dag i ubeskåret form – ikke mindst fordi manuskriptet har været genstand for klausulering, censur og redigering. Fra og med Thorvaldsens første biograf, Just Mathias Thiele, har dansk kunsthistorie gjort sig en del anstrengelser for at strømline billedet af billedhuggeren. Et af de vigtigste formål med museets online-arkiv har fra dets åbning på nettet i 2008 været at skrælle denne receptionshistorie væk og nå ned til grundkilderne – så vidt muligt. Arkivets arbejde har været styret af renæssancehumanisternes motto: Ad fontes! (Tilbage til kilderne!) – bl.a. ved at gå bag om Thiele. Og denne bestræbelse er den væsentligste årsag til at “fremkalde” Stampes første, uredigerede Thorvaldsen-portræt, som næsten ingen indtil 2017 har kunnet nærstudere.

Bevilling fra Ny Carlsbergfondet

I 2017 modtog Arkivet på Thorvaldsens Museum en bevilling fra Ny Carlsbergfondet til at publicere originalmanuskriptet som en del af Kilder til Dansk Kunsthistorie. Manus blev da fotograferet af Jakob Faurvig, transskriberet af Birgit Christensen og publiceret og kommenteret af Mads Aakjær Reinert og Ernst Jonas Bencard. Resultatet kan ses både her på KTDKs side og i den senest opdaterede udgave i Arkivet, Thorvaldsens Museum

Læs mere om Christine Stampe og hendes manuskript i en udvidet udgave af nærværende Introduktion i Arkivet, Thorvaldsens Museum.